Let’s be honest. Sex i et festivaltelt kan være en blandet fornøjelse. Pladsen er trang, luften er tung, og din sidste tur under bruseren ligger langt tilbage, under et tykt lag af støv, sved og fadøl. Vi forstår godt, hvis du drømmer dig hjem i din seng, når du har scoret og ligger der med din partner-of-the-night på luftmadrassen, men festivalsex kan faktisk være både hot, sjovt og lærerigt. Læs med og få 11 gode råd til, hvordan du kan have endnu bedre sex på festival <3
Medbring glidecreme
Meget alkohol kan virke udtørrende på slimhinderne, og derfor er glidecreme en rigtig god idé. Ræk hånden op, hvis du har prøvet at enten din mund eller dit underliv har været tør som sahara efter en tur i byen 🙋 Derfor kan glidecreme gøre oplevelsen mere behagelig for alle involverede.
Fordi Love Juice er vandbaseret, efterlader den ikke din hud fedtet og klistret efter du har brugt den. Så bare giv den gas - du behøver ikke et bad bagefter #key. Tag den med i tasken, så du har det med dig, lige meget hvor du ender med at sove.
Lav aftaler med din teltmakker
Hvis du vil have sex under festivalen, og du deler telt med en anden, er det en god idé at få klappet nogle ting af på forhånd. Spørg din teltmakker, om det er okay, at du har sex i jeres telt. Hvis ja, kan I overveje at aftale et lille hemmeligt tegn på, at teltet er optaget. Måske jeres forstyr-venligst-ikke skilt er, når jeres toilettaske ligger ved indgangen til teltet?
Overvej tidspunkt
Her taler vi både om hvor på ugen og om tidspunktet på dagen. Fordelene ved at have sex tidligt på ugen, er at du stadig er nogenlunde ren, at dit telt er intakt, og at du stadig har energi til at gøre dig umage. Det betyder ikke, at vi ikke kan anbefale sex i den anden ende (af ugen).
Når det kommer til tidspunktet på dagen, er der flere ting, der er værd at have i mente. Er du/I mega horny, mens solen brager ned på campsite, så overvej at holde stemningen kørende til senere. Dit telt er på nuværende tidspunkt et ulideligt sted at befinde sig. Hvis ikke det kan vente, så find et andet sted med adgang til frisk luft.
Et andet fif er at knalde på campingområdet under en headliner-koncert. Her kan vi garantere, at campingområdet vil være meget mere tomt end sædvanligt. Hvis du timer det perfekt, kan du endda få lyden af publikum, der jubler, til at falde sammen med dit klimaks.
Tis efter sex
Vi ved det. Du orker det ikke. Men jo, skat, det er stadig nødvendigt. På med skoene, lyn dig ud af teltet og giv campen dit bedste jeg-har-lige-bollet-smil. Hvad vil du helst; en lille post-sex tur til toiletterne (eller den nærmeste busk) eller risikere at høre din yndlingskoncert fra festival toilettet, når du har blærebetændelse?
Stol på din mavefornemmelse
Man siger, at mavefornemmelsen sjældent lyver. Det gælder også på festival. Når bassen pumper, og du har alkohol i blodet, er der ekstra grund til at være opmærksom på dine egne grænser. Selvom hæmningerne på en festival ofte sidder løsere end de plejer, så husk, at du altid må sige fra, hvis du ombestemmer dig. Også når I ligger nøgne i samme sovepose.
Tag en vibrator med
Tag dit yndlings kompakte sexlegetøj med, og brug det, når du skal have sex med dig selv. Eller spørg din(e) sexpartner(e) om de har lyst til at bruge den sammen. Selvom du ligger bag en tynd teltdug, lover vi, at skoven af højtalere vil overdøve brummen fra dit telt.
Hav sex med dig selv
Vi kan ikke sige det nok. Onani hører også til på festival <3 Det er intenst at være på festival, og minutterne alene, udover når du sover, er få. “Tag en lur” når du har brug for et reset. Der er intet bedre end et godt lille knald med dig selv. Vi lover, at vores pleasure-produkter holder bedre strøm end din iPhone.
Brug vådservietter
Du er på festival, og du er beskidt <3 Medmindre du er en af dem, der har styr på, hvornår der ikke er rush-hour i fællesbadene, er en lille pre-sex skyller nok mere utopi end virkelighed. Her kommer vådservietten ind i billedet. Quadratisch, praktisch, gut. Brug en vådserviet (eller fem), de steder, du har brug for er lidt ekstra clean, inden du har det sexet i teltet. Husk dem uden parfume - og uden sprit, for guds skyld! Gå i bad og brug det som scorereplik Okay, så du er en af dem, der går i bad? Brug det, når du skal score. Hvisk i din flirts øre: “Jeg har lige været i bad.” Det må have særlig værdi på festival, selvom dirty også godt kan være frækt <3
Husk løbende samtykke
Det er meget simpelt; et enkelt samtykke inden I skal knalde er ikke nok. Pas på dig selv og den/dem du har sex med, og sørg for at både få og give løbende samtykke under akten. “Er det her rart for dig?", "Har du lyst til at vi prøver det her?” Hvis din flirt er for beruset til at give et klart og tydeligt samtykke, er det ikke i aften I skal have sex. Gør som Tobias Rahim, og onaner i stedet til lyden af dem i teltet ved siden af (yes, he said it). Måske det kan gøre noget ekstra for dig.
Husk kondom
Vi ved det godt, og du ved det godt. Brug kondom. Så slipper du for at få uønskede sager med hjem fra festival, som du ikke havde med, da du tog af sted. Med kondom beskytter du både dig selv og andre for at blive smittet med kønssygdomme - det er god stil <3 Og så er der også lige det, der med at et kondom er et ret smart sted at opbevare sæd i stedet for i/på dig eller på din luftmadras - nu når du ikke lige kan gå i bad.
Tip: Lav en slikkelap ud af et kondom, hvis du skal have oralsex. Se hvordan man gør her. Nu er du fuldt forberedt, så giv den gas (hvis du har lyst) og nyd din festival <3