Jeg har faktisk aldrig været særlig seksuelt sky. Jeg har altid omfavnet min store, smukke krop, aldrig ladet mit eget kropssyn stå i vejen for et one night stand eller en fræk Tinder-date. Sex har aldrig været der, hvor mit negative kropssyn kom op til overfladen. For fa’en, jeg var lækker når jeg listede ud af mit sorte undertøj og satte mig på skødet af fyren. Eller, sådan var det i hvert fald. Lige indtil jeg mødte Søren.
Søren startede også som en Tinder-date. Han blev hurtigt min redning, en der så mig som jeg aldrig var blevet set før. En der altid syntes, jeg var lækker og havde lyst til at rive tøjet af mig. Han var hurtig til at kaste sig ud i mit behov for brugen af vibratorer under sex. Han gjorde alt for at tilfredsstille mig. I hvert fald de første måneder.
Lykken fik en ende, og set i bagklogskabens klare, klare lys, blev jeg hurtigt fanget i et net af psykisk vold, af både social og følelsesmæssig kontrol og en konstant følelse af, at jeg havde gjort noget forkert. Jeg vejede stemningen hver gang, jeg gik ind i et rum, om Søren var i det eller ej. Det bredte sig hurtigt til soveværelset. I størstedelen af vores forhold handlede vores sexliv om ham. Når jeg lagde op til sex med min tilfredsstillelse i fokus, blev det hurtigt slået ned. Søren var meget usikker, det er der ingen tvivl om, men han brugte mig som et middel til selv at være den største, og det er det værste jeg nogensinde har været udsat for.
Havde jeg lyst til sex, var jeg for krævende. Ville jeg ikke, når han ville, elskede jeg ham ikke nok. Mit sexliv før Søren havde været skamløst, men det blev bare mere og mere skamfuldt. Jeg registrerede mit stigende behov for at dække mig til, lægge dynen over mig, beholde T-shirten på og slukke lyset. Jeg har ellers altid elsket at blive set på.
I den sidste tid vi var sammen, steg usikkerheden i takt med, at de ydmygende oplevelser blev oftere og oftere. Jeg kunne næsten ikke klare, at han så mig uden tøj på, og stillinger hvor jeg stod, mere eller mindre udstillet, var tæt på ulidelige. Min brug af vibratorer blev kommenteret, jeg fik at vide at det var egoistisk og ikke tog hensyn til ham. Min krop blev kommenteret, min kropsbehåring, mine største usikkerheder. Han sagde, at jeg burde have lyst til at have analsex med ham, nu hvor jeg havde haft det med en ekskæreste for år tilbage. I dag tænker jeg kun på hvor stor en alarmklokke det skulle have været; at jeg ikke stolede nok på ham til dét, som jeg ellers altid havde været meget afslappet omkring.
Volden eskalerede, og jeg kom væk. Væk i tide, kan man sige. Der var ikke sket mig noget, jeg var stadig ung og verden lå for mine fødder. Det er i skrivende stund knap et år siden at jeg gik. Og det er den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget! Jeg opdagede dog hurtigt, at noget ikke var som det var før. Mit sind er det samme, men jeg er en smule mere usikker – særligt i forhold til romantiske relationer. Det føler jeg mig ikke klar til. Jeg besluttede tidligt for, at min seksualitet skulle ’vindes tilbage’. Jeg var godt klar over, at det var længe siden at den havde været min egen. Det er kun blevet endnu tydeligere for mig som tiden er gået.
Ligesom at sex med et andet menneske altid havde virket helt naturligt for mig, havde sex med mig selv været det modsatte. Det var noget, jeg kun havde dyrket sparsomt, og aldrig i perioder, hvor jeg har haft en kæreste. Porno var også en del af en fortælling om andre, om noget mænd brugte, og i hvert fald slet ikke noget jeg havde erfaring med. Sådan helt ærligt. Jeg ved ikke hvad det var for et ’pæn pige’-kompleks. Hold nu kæft, jeg elsker det. Endnu mere elsker jeg, at den kvindelige og bæredygtige vinkel bliver nemmere og nemmere, som forbruger, at finde frem til på det store internet. Jeg begyndte at følge nogen ’sexede’ profiler, for eksempel @sofieschwartz, @kh_underlivet (som hurtigt fik mig lokket ind på @klub_venus), og jeg genhørte specifikke afsnit af Fries Before Guys-podcasten, og stille og roligt fik jeg lyst til at tale om mit eget private sexliv med mine veninder. Sammen med de sociale medier, har min bedste veninde været min største inspiration til at få et mindre skamløst forhold til min egen seksualitet igen. I forbindelse med julen, sørgede jeg for, at vi fik veninde-vibratorer (en ide jeg vil give videre til ALLE, hold nu kæft det var en god ide!). Og lad os da bare sige; Det har kun bragt os tættere sammen.
Man kan nok godt sige, at min seksualitet er gået fra kun at være okay sammen med andre, til nu kun at være okay med mig selv. Jeg håber da helt sikkert ikke, det scenarie er det samme om 10 år. Der har jeg forhåbentlig en partner og nogen unger, og dermed også haft modet til at lukke et andet menneske ind i mit seksuelle rum igen. Men for nu tror jeg, at det er den helt rigtige rækkefølge, jeg har fundet tilbage til mit seksuelle jeg på. Jeg synes stadig, at jeg kæmper, men mit sexliv er helt sikkert blevet meget mindre skamfuldt, end det var lige efter bruddet. Den her tekst er faktisk også en del af den frigørelse. Jeg elsker at snakke om sex! Jeg elsker at snakke om min krop, og jeg håber at jeg en dag får samlet mod nok til at dele endnu mere (nøgent) ud af min krops- og sexpositivisme.
Mit bedste råd til dig, der har brug for at generobre din egen seksualitet, er uden tvivl, at alliere dig med nogen. Det behøver på ingen måde at være en ’personlig’ alliance, men bare det, at du begynder at få noget seksuel hverdagsinspiration ind i dit Instagramfeed, rykker altså noget. Min erfaring siger mig, at man skal søge det, der provokerer en. Hver gang jeg er faldet over en profil, som af den ene eller anden grund har gjort mig forarget, enten fordi det prikkede til min blufærdighed, fordi det var noget jeg syntes virkede ’forkert’ eller ’for meget’, har jeg skyndt mig at trykke ’Follow’. Det er uden tvivl det, jeg har lært allermest af. Har du mod på det, så opsøg dine mennesker. Har de lyst til at snakke om sex, så skal de nok bide på hurtigt.
Og sidst men ikke mindst: Så giv det tid. Der er ingen grund til panik. Den sex jeg har med mig selv, er mindst lige så vigtigt som den jeg ikke har med andre. Det skal sgu nok komme igen. Indtil da, vil jeg nyde at komme hver gang, uden at skulle forklare hvordan og hvor klitten sidder. Hehe.
Søren er et opdigtet navn, Klub Venus kender personens rigtige identitet.
