Diskret levering & Gratis fragt på ordre over 599,-

Use coupon code WELCOME10 for 10% off your first order.

Cart 0

You are 100 kr away from free shipping.

Sexbrevkassen: Jeg har meget høj sexlyst i modsætning til min partner

sexbrevkassen

Sexolog Sara Andersen svarer på jeres spørgsmål om sex og kærlighed i Klub Venus' Sexbrevkasse. 

Kære Sara

Jeg har to spørgsmål ☺️

 

Jeg har ikke så godt styr på hvilken type glidecreme man bruger til hvad. Jeg er åbenbart ret følsom forstået på den måde, at efter jeg har brugt min vibrator med (vandbaseret) glidecreme, så kan der efterfølgende udvikle sig “bumser” på indersiden af de store kønslæber, hvilket er mega frustrerende. Om der er en sammenhæng eller om jeg bare er disponibel, ved jeg ikke 100%. Er der en bestemt type glidecreme der anbefales i dette tilfælde eller er man bare nødt til at vaske sig direkte efterfølgende? 

 

Jeg har en meget høj sexlyst, hvilket er det totalt modsatte hos min partner. Jeg er også meget eksperimenterende, hvor han er meget konservativ og vil generelt ikke prøve ting af for min skyld. Vi har været sammen i rigtig mange år efterhånden og jeg troede jeg kunne “nøjes” med at eksperimentere alene. Men jeg synes det langt om længe er begyndt at blive et problem. Jeg får mindre lyst til ham og vil hellere lege selv, hvilket jeg ikke synes er holdbart. Er der noget at gøre? Ville man evt. kunne introducere noget særligt blidt/roligt og hvad kunne det så være?

 

Sara Andersen, sexolog: 

Kære du, 

Tusind tak for dine spørgsmål og for at dele. Du er helt sikkert ikke alene med de her tanker <3

 

Dobbelttjek bag på tuben
Der findes et hav af forskellige glidecreme-mærker, og jeg ved ikke, om den du har stående på sengebordet er en ret mild en? Tænker at du lige skal dobbelttjekke bag på tuben, for selvom den er vandbaseret, kan den godt have spor af parfume eller lignende i sig. Vi anbefaler produkter til de skønne kønsdele uden alt for meget hurlumhej, ellers kan det godt skabe irritation i mere eller mindre grad. Ellers kan babyolie fra supermarkedet også været et rigtig fint alternativ! - og hvis det bliver ved så opsøg din læge <3
Start forfra sammen

I forhold til dit andet spørgsmål, så kan jeg fortælle dig, at I langt fra er det eneste par med denne ubalance. På vejen ind til at finde hinanden igen seksuelt, er tålmodighed vigtig at mestre. Især når man skal fjerne fokus fra det en lille sum tid, og simpelthen starte helt forfra sammen i det seksuelle. Det virker på mig som om at I har “et manuskript”, som holder sig meget inden for nogle firkantede rammer, hvor I nu skal ind og bygge jeres egen form fra start. Glem alt hvad I har lært om hvordan man har sex. Freestyle og vær nysgerrig sammen <3


Du skriver at din kæreste er meget konservativ og har svært ved at prøve nye ting seksuelt, trods du ønsker at gøre det sammen med ham. Jeg bliver nysgerrig på at høre hvordan dig og din kæreste snakker sammen om jeres sexliv, eksperimentering og sex generelt? Det virker på mig, som om at han er mere tilbageholdende og at I har svært ved at snakke om det sammen på en bæredygtig måde.

Først og fremmest skal der skabes et rum, hvor I sammen kan snakke åbent og kærligt sammen om jeres nysgerrigheder. Måske han faktisk gemmer på nogle lyster og ønsker, men ikke er et sted hvor han kan mærke efter og føle sig “okay” nok til at indse dem selv? Sådan er det for rigtig mange, fordi sex stadig har et tabu over sig, især inde i os selv. Og tit holder man sig til det der er “safe”, fordi det kan virke helt uvirkeligt, at vi faktisk godt må bryde ud fra normen, og eksperimentere med vores seksualitet. Men i rejsen til det, er jeres tryghed ved hinanden virkelig et stort plus!

"Jeg vil gerne..."
Så hvordan kunne man starte den her rejse sammen? En idé kunne være at I planlægger og prioriterer en hyggelig lille date night. Det behøver ikke at være ude i offentligheden, men tænd nogle stearinlys, sæt noget musik på og drik evt. nogle øl og leg den modsatte leg af “Jeg har aldrig…”, så den hedder “Jeg vil gerne…”. Den kan fx starte med at man nævner ting man ønsker at gøre til sommer; “Jeg vil gerne cykle en tur sammen og spise noget mad”, “Jeg vil gerne til koncert sammen”, “Jeg vil gerne nøgenbade sammen” osv, hvor den så måske udvikler sig til “Jeg vil gerne give dig en massage med noget olie”, “Jeg vil gerne prøve at vi kun må røre hinanden med hænderne uden penetrering” “Jeg vil gerne røre hele din krop med en vibrator”, og på den måde lade samtalen udvikle sig. 

Hvis din partner ikke virker helt tip top klar med ens forslag, kan man jo kærligt og nysgerrigt spørge ind til deres reaktion og tanker, og finde en god middelvej i små skridt <3 På den måde bliver det muligvis nemmere at snakke om i andre settings også, når man har haft en positiv og let oplevelse med det på en legende måde. 

Jeg kan ikke understrege nok hvor vigtigt det er at snakke med vores partner om behov, lyst, sex og følelser forbundet dertil. Det er en kæmpe gave til jeres forhold og dig selv. I de samtaler er det især vigtigt, at man pointerer alt det som kører godt og er dejligt! Hvis vi kun fortæller om alle de ting der ikke fungerer, kan det virke som en lang og øv samtale. Så tag helst udgangspunkt i det som der fungerer, og videreudvikle på det sammen <3 Når det handler om sex, så tag helst samtalerne ud af soveværelset til en start, ellers kan det godt skabe en forventningspres.

15 år igen
Du skriver at han ikke rigtig gider, at gøre det som du har lyst til. Vi har alle vores grænser, som skal respekteres, men der er en forskel på oplevelser som er “grænseoverskridende” og “grænseudvidende”, og en stor del i det regnestykke ligger i, hvem vi oplever de her ting med. Nu er I i et parforhold, hvor der forhåbentlig findes en masse dejlige følelser mellem jer, så måske er det “bare” grænseudvidende for ham. Det kan være at det er sårbart, og at han mærker en usikkerhed/præstationsangst fordi det er nye oplevelser, som han ikke har så god erfaring med? Det kan være en god samtale at have; om det er overskridende eller udvidende for ham, og sig at I er I samme båd - for I har ikke prøvet de her ting sammen. Men at du er så mega vild med ham, og vil gerne tage på eventyr med ham, hvor I jo bare leger <3 Prøv at aftal at I er 15 år igen, og der er ingen regler for hvordan man har sex. Fjern præstations tanker og fokus på penetration og gå ind i det sammen på ny. Gå langsomt til værks, og husk at der er ingen regler <3 

Nice and slow
Det kan også være at I skal finde andre måder at være intime på til en start. Prioriterer at tage ud sammen, put i sofaen til en film, gå en tur med en kop kaffe og find en bænk hvor I snakker om alt det I elsker ved hinanden, tag et bad sammen hvor I bare skal kramme, giv hinanden en nakke massage, hvor I sidder op, så der ikke nødvendigvis er et hint til samleje. Nice and slow <3 I ved bedst hvad der fungerer for jer.

Jeg håber at du har fået lidt inspiration, og hvis det kniber så skriver du altid bare igen!

Stort kram, 

Sara

 

Best Sellers

woody vibrator klub venus suctionvibrator
Bestseller
bunny rabbit vibrator klub venus
g-topia g-punkts vibrator klub venus
rabbitvibrator g-punkts vibrator fra klub venus