Diskret levering & Gratis fragt på ordre over 599,-

Use coupon code WELCOME10 for 10% off your first order.

Cart 0

You are 100 kr away from free shipping.

6 gode råd: Sex efter fødslen

6 gode råd: Sex efter fødslen

Syninger, efterfødselsreaktioner, ømme bryster, rengøring af sutteflasker og søvnløse nætter med din lille baby. Det er ikke den mest intime setting for at få gang i intimiteten og sexlivet mellem dig og din partner. Nogle vil føle sig klar til sex kort tid efter fødslen, og for andre kan det tage måneder eller år - og begge dele er helt naturligt.

Her får du tips og gode råd til, hvordan du får en god start på sex efter din fødsel.

 

Hvornår må man have sex efter fødslen?

Sex er meget andet end penetration, og der er heldigvis mange dejlige ting, du og din partner kan lave sammen for at styrke jeres intimitet og samhørighed efter en fødsel.

Kys, berøringer, stimulering af ydre kønsorganer kan I kaste jer over, så snart I er klar. 

Og når det kommer til sex med penetration, må I i princippet have det, når I føler jer klar til det. Det anbefales dog, at I venter, til du ikke længere bløder eller har smerter i dit underliv efter fødsel. Og så afhænger det også af, hvor slemme bristninger, du har fået. I nogle tilfælde er det en god idé enten at helt at vente eller beskytte jer med kondom:

 

Sår, bristninger og syninger

Er du bristet en smule under fødslen og har fået et par sting, kan det være en fordel at vente, til du er helet op. For mindre bristninger kan det tage omkring 14 dage. Og jo mere ro de får, des hurtigere heler de - og så er der også mindre risiko for infektioner.

 

Blødninger fra livmoderen

Har du født vaginalt, vil du typisk bløde i 2-8 uger, indtil såret i din livmoder, der hvor moderkagen har siddet, er helet op. I denne periode må du gerne have sex, hvis du føler dig klar til det. Det anbefales at bruge kondom ved penetration for at mindske risikoen for infektion.

Er du i tvivl, kan du vente med samleje efter fødslen, til du har været til 8-ugers tjek hos din læge. Her kan lægen vurdere, om dit underliv er helet op, som det skal.

 

Hvordan starter vi sexlivet op igen?

Selvom din krop er klar, og du har fået et ‘go’ fra lægen, så er det ikke sikkert, at du selv føler dig klar. Efter en fødsel vil mange opleve mentale barrierer, når det kommer til at skulle være intime med deres partner. Derfor er det vigtigt, at I starter langsomt op og har en åben snak om dine tanker omkring det at skulle have sex.

I kan starte med at ligge tætte sammen og bare holde om hinanden. Start med at kysse og kærtegne hinandens kroppe. That's it. Det behøver ikke være mere end det. Don’t force it.

Kan din partner gøre dig gravid, er prævention efter fødsel er også noget, I skal have taget stilling til, inden I har sex med penetration. Tag en snak med din læge om den rigtige løsning for dig.

 

6 gode råd til første gang efter fødslen

1. Snak om sex - Tag en ærlig snak om jeres tanker og følelser omkring det at have sex efter baby er kommet til verden, og din krop har ændret sig.

2. Prævention efter fødsel - Du kan sagtens blive gravid igen lige efter en fødsel - også selvom du ammer eller endnu ikke har fået din menstruation. Så sex efter graviditet skal også foregå med prævention, hvis du ikke ønsker at blive gravid (og hvis din partner kan befrugte dig).

3. Spontanitet vs. kalenderaftale - Står sol, måne og stjerner helt rigtigt, så spontanitet, lyst og babylur går op i en højere enhed - så go for it! Det kan være svært at få sex til at passe ind i en hverdag, hvor baby sætter dagsordenen og ikke nødvendigvis sover på bestemte tidspunkter. Og selvom det ikke lyder særligt frækt at skulle planlægge sex… så kan det godt være en hjælp i starten, at I planlægger en date i sengen.

4. Go slow - Start forsigtigt og lad være med at fokusere på orgasme eller udløsning. Mærk dig selv, din partner og tag det i jeres eget tempo.

5. Smørelse - Hormonerne i din krop, kan medvirke til tørhed i skeden. Derfor er det en god idé, at alliere sig med en god glidecreme, hvis du har svært ved at blive våd. Læs evt. vores guide hvilken glidecreme skal jeg vælge.

6. After care - Snak sammen efter sex. Det kan udløse forskellige følelser, de første gange I har sex efter fødslen, og dem der skal tages hånd om.

 

Hvad hvis det gør ondt?

Lyt altid til din krop! Sex skal være rart og føles godt - så hvis du oplever smerter ved samleje efter graviditet, så stop. Dit underliv har været en del igennem, og måske du også har fået et par ar. Så hvis det føles anderledes eller spænder en smule, så er det normalt. Men det må ikke gøre ondt.

Blødning ved samleje efter fødsel kan komme fra sår, der ikke er helet endnu, eller fra livmoderen. Er du bekymret, så tag en snak med din læge.

 

3 gode sexstillinger at starte op med efter fødslen

I det følgende kalder vi den ene person for “giveren” og den anden for “modtageren”. Giveren er den, der penetrerer den anden med enten penis, en finger eller f.eks. en dildo. Og modtageren er den, der bliver penetreret.

 

1. Missionærstilling - En klassiker og alletiders mulighed for at være ekstra tætte gennem øjenkontakt og kys. I ligger mave mod mave. Modtageren ligger på ryggen med giveren mellem sine spredte ben. Giveren kan penetrere vagina eller anus og kan styre tempoet.

 

2. Skeen - Hvem er ikke klar på en spooner? Endnu en klassiker, der samtidig ikke kræver de store stræk - og dermed en ret ‘samleje-efter-fødsel-venlig’ stilling. I ligger begge på siden. Giveren ligger bag modtageren og kan penetrere vagina eller anus bagfra. Her er der mulighed for faste greb og dybe kram.

 

3. Doggystyle - Når vi snakker klassiske sexstillinger, så kommer vi ikke udenom den gode doggystyle. Denne sexstilling er ligetil og er god til samleje efter fødsel. Modtageren kan evt. lægge puder og dyner under overkroppen, for at kunne ligge bedre. Modtageren lægger sig på alle fire, mens giveren står hvilende på knæene bagved. Herfra kan giveren penetrere og holde et fast greb i modtagerens hofter.

 

Og husk på: Det er helt normalt at føle, det er svært at komme igang med sex igen. Måske du også vil kunne få gavn af at læse vores anbefalinger til de bedste sexstillinger og vores guide hvorfor har jeg svært ved at blive tændt

Best Sellers

woody vibrator klub venus suctionvibrator
Bestseller
lyserød vibrator svampeform klub venus
bunny rabbit vibrator klub venus