Her er 14 forskellige sexstillinger du ikke vil gå glip af

Illustration af Ida Lindbæk

De bedste sexstillinger? Vi har din ryg! På Klub Venus finder du masser af inspiration og sex idéer, og denne guide en ingen undtagelse. Vi har fundet intet mindre end 14 forskellige samlejestillinger, som du selv kan lege med derhjemme. Nogle af dem er udfordrende, nogle af dem er sjove, og nogle af dem er bare godt gammeldags nice.


For at gøre det nemt, kalder vi i artiklen her den ene person for “giveren” og den anden for “modtageren”. Giveren er den, der penetrerer den anden med enten penis, en finger eller f.eks. en dildo. Og modtageren er den, der bliver penetreret. De fleste af sex-positionerne fungerer både til analsex og sex vaginalt.


Mange af dem fungerer også helt uden penetration eller er oplagte til oralsex eller rimming


Hvad er den bedste sexstilling?

Husk på, at alle kroppe er forskellige, og derfor er der heller ikke “en one size fits all”, når det kommer til samlejestillinger. Prøv jer frem, justér lidt hen ad vejen, og leg jer hen til de bedste stillinger til sex for lige præcis dig og din partner. 


De bedste sex-positioner er dem, som du nyder, dem der tænder dig, eller dem, du føler dig mest intim og forbundet med din partner i. Undersøg, hvilke du bedst kan lide - så har du altid dem at ty til, hvis den samlejestilling, der ellers er din favorit, begynder at kede dig. Og er der nogle af dem, der bare ikke gør det for dig lige nu, så døm dem ikke ude for good. Nogle af dem kræver lidt øvelse - måske du vil kunne lide dem på et senere tidspunkt.


Let’s get to it! Her kommer 14 sexstillinger til dig:

1. Couch canoodle


Her får I brug for en sofa eller et andet blødt møbel med ryglæn. Giveren - det vil sige den af jer, der enten er udstyret med en penis eller en strap on dildo - sætter sig i sofaen. Modtageren sænker sig ned over skødet på giveren og lader sig penetrere. Bagefter læner de sig tilbage, så de ligger på ryggen på giverens skød. Sæt hænderne på gulvet for støtte, og begynd så at bevæge jer frem og tilbage. 

Bonustip: Denne stilling skulle efter sigende fungere ekstra godt for partnere, hvor modtageren er en del lavere end giveren.


2. The G-force

Modtageren lægger sig på ryggen og giveren står oprejst på knæ. Nu skal modtageren smække sine ben op ad giverens overkrop og løfte sin numse så højt, at den er placeret ud for giverens skridt. Giveren penetrerer modtageren, støder og styrer tempoet. I denne sexstilling er der mulighed for at ramme nogle ekstra skønne pleasure-punkter hos modtageren, og de har også hænderne fri til at stimulere sig selv med en vibrator imens for dobbelt op på nydelsesfaktor. 


3. DoggystyleEn af de klassiske stillinger til sex og ikke uden grund. Denne sex position er nem og ligetil og fungerer for de fleste uden at det kræver ekstra smidighed eller akrobatiske færdigheder. Modtageren lægger sig på alle fire, mens giveren ligger på knæ og penetrere dem bagfra - som ja … to hunde, der parrer sig. I denne stilling styrer giveren tempoet og dybden på stødene, og den kontrol kan i sig selv være ret ophidsende. Er du modtager, kan du bruge en vibrator på dig selv imens.


4. Downward doggystyle
En lille variation af doggystyle: I stedet for at ligge på alle fire, hviler modtageren sin arme og overkrop mod madrassen og ligger med numsen i vejret. Hvis I har analsex, kan denne variation være en fordel, fordi der ligesom bliver bedre plads til at penetrere anus - men den fungerer også så udmærket til vaginal sex. 

Er I til sex, hvor giveren dominerer, kan denne sexstilling også noget særligt. Giveren kan f.eks. lægge en hånd om nakken på modtageren for at være endnu mere i kontrol. Men husk på: Tjek altid ind med hinanden og vær sikker på, at I begge er trygge ved situationen. 

Bonustip: Tit står giveren med samlede ben bag modtageren, der har sine ben en smule spredt. Prøv at bytte om, så modtageren samler sine ben og giveren har sine ben placeret yderst. Den lille justering giver en helt anden følelse.


5. Splitting bambooDenne stilling til sex minder lidt om den, der hedder “saksen”. Den er dog lidt anderledes: Modtageren lægger sig ned på ryggen med det ene ben liggende på madrassen. Giveren sætter sig overskrævs hen over modtagerens ben, så jeres kønsorganer er du for hinanden. Modtageren svinger sit andet ben op ad giverens brystkasse - nu kan giveren penetrere modtageren -  eller I kan lege med at gnide hinandens kønsorganer mod hinanden uden at penetrere.


6. Missionærstilling
Endnu en sex-position, der er en klassiker, og sikkert den stilling, du blev vist billeder af, da du havde seksualundervisning i folkeskolen: Modtageren ligger på ryggen med spredte ben og giveren ligger øverst, så de kan penetrere vagina eller anus. Men hey, bare fordi, det er den måske mest brugte samlejestilling, så behøver den altså ikke at være den kedeligste. I missionærstillingen kan I f.eks. have tæt øjenkontakt, I kan kysse, imens I har sex, og i kan også flette fingre og holde hånd imens. Good old missionary kan være virkelig intim og dyb. 


7. Sidelæns missionær

I denne samlejestilling lægger modtageren sig på siden og bukker sine knæ en smule - nærmest som skulle de lægge sig i fosterstilling eller i ske uden en partner. Giveren læner sig nu ind over modtageren, lægger sine hænder om deres hofter og penetrerer dem. Er du modtageren, kan du variere stillingen lidt ved at støtte på din ene albue, så du løfter overkroppen op og kan kigge din partner i øjnene. I denne stilling kan giveren også stimulere modtagerens klitoris eller penis imens. 


8. 69’eren

En genial sex-position til oralsex: Her kan I nemlig begge være giver og modtager på samme tid. Den ene lægger sig på ryggen, mens den anden lægger sig oven på - der er bare det lille twist, at jeres ansigter skal være ud for hinandens kønsorganer, så I kan slikke hinanden. Det eneste, der er lidt svært ved denne her sexstilling, er at det kan være svært at koncentrere sig om at nyde OG forkæle på samme tid. Der er fuld plade i pleasure-bingo!


9. Sidelæns 69’er

OK, den behøver vi måske ikke beskrive nærmere: I kan nemlig også lægge jer på siden med ansigterne ud for hinandens kønsorganer. For nogle er denne variation måske en smule mere komfortabel. 


10. Skeen

Den måske nok hyggeligste samlejestilling af dem alle! Og det er slet ikke en dårlig ting. Læg jer i ske med modtageren forrest. Nu kan giveren penetrere modtageren bagfra - gerne med et fast greb med hænderne om modtagerens hofter. Er du giver, og har du ikke en penis, kan du også stimulere din partners kønsorganer og f.eks. penetrere dem med fingrene. 

Bonustip: Er du giver, så kys din partner på halsen eller bid dem blidt i øret, imens I har sex i skeen. 


11. Stående ske  

Den måske bedste stilling til sex i brusebadet (og alle andre steder, hvor I har en væg at kunne støtte jer op ad): Modtageren står med ansigtet vendt mod væggen, mens giveren stiller sig bag dem og penetrerer dem bagfra. Giveren kan enten holde fast om modtagerens hofter - eller for ekstra intimitet: Placer jeres hænder ovenpå hinanden op ad væggen og flet fingre.


12. Mission impossible

Du skal ikke lade dig snyde af navnet på den her stilling, for det er altså ikke helt umuligt - det er faktisk ret nemt. Det KAN lade sig gøre. For det første kræver det et bord, en stol eller noget andet tungt, som modtageren kan støtte sig til, mens I har sex. Modtageren står med ansigtet væk fra giveren og bukker sig fremover. Er det dig, der modtager, skal du nu stikke numsen så langt op i vejret, du kan (stil dig evt. på tæer), så giveren kan penetrere dig med en penis, en dildo eller et par fingre. 


13. Trillebøren

Navnet er ikke så sexet. Men det er følelsen af denne stilling til gengæld. Modtageren står med ryggen til giveren, bøjer sig ned, stikker numsen i vejret og forsøger at nå sine tæer eller gulvet. Hvis du ikke allerede er smidig, så er det her god træning. Giveren står bag ved modtageren og penetrere enten anus eller vagina. 

Bonustip: Er du giveren, så hold lige godt fast om din sexpartners hofter, så de ikke vælter.


14. Lotus-stillingen

Også kendt under navnet Padmasana. Stillingen kommer fra kama sutra: Den indiske lærebog i elskovskunst. Giveren sætter sig i skrædderstilling og modtageren sætter sig på deres skød og folder sine ben rundt om deres talje. Jeres ansigter skal være vendt mod hinanden, og I kan også fold jeres arme rundt om hinanden i et langt og intimt kram. Giveren kan penetrere modtageren, men stillingen handler egentlig mere om at stimulere sig selv og hinanden med gnubbende bevægelser med jer begges underliv, så denne sexstilling fungerer også glimrende uden penetration.