Diskret levering & Gratis fragt på ordre over 599,-

Use coupon code WELCOME10 for 10% off your first order.

Cart 0

You are 100 kr away from free shipping.

Guide: Sådan finder du dit g-punkt

sådan finder du dit g-punkt

 

Guide: Sådan finder du dit g-punkt

G-punktet - et lille sagnomspundet sweet spot i vagina. Nogle fortæller om intense skedeorgasmer mens andre af os ikke er sikre på, om vi overhovedet har et g-punkt. I guiden her tager vi dig med gennem alle g-punktets mysterier: Hvor sidder det? Hvor stort er det? Og hvordan finder du det?


Læs med her i vores FAQ om g-punktet: 


Hvad er g-punktet?

G-punktet er et følsomt punkt i vagina. Det sidder på skedevæggen ud mod maven 2-5 cm oppe. Nogle oplever at få orgasme, når de bliver stimuleret præcis der. G-punktet er opkaldt efter den gynækologen Ernst Gräfenberg, der opdagede det i 1944. I dag er forskerne uenige, om punktet eksisterer.


LÆS OGSÅ: Sådan bruger du din vibrator

Findes g-punktet?

Se, det er forskerne ikke helt enige om. Der er ikke fundet noget fysiske beviser for, at g-punktet findes. Og alligevel oplever nogle kvinder, at de har et punkt i skeden, der er ekstra følsomt og rart at stimulere, når de har sex.


I 2017 blev en artikel med data fra dissektion af 113 afdøde kvinder i alderen 32-97 år udgivet i det videnskabelige tidsskrift The Journal of Sexual Medicine. G-punktet var ikke blevet fundet på en eneste af de kroppe, der var blevet undersøgt, og forskerne konkluderede, at det var en myte.  


Men hjernescanninger foretaget i 2011 på Rutgers University i New Jersey viser noget helt andet: Når skedevæggen stimuleres, aktiverer det flere celler i hjernen, end når klitoris bliver stimuleret. Så der er måske alligevel noget om snakken, måske g-punktet virkelig findes.


I hvert fald er der kvinder og indehavere af en vagina, der synes, at det det er himmelfarende dejligt, når de bliver stimuleret de ca. 2-5 cm oppe i skeden. 


Og uanset hvad forskerne mener, gør det hverken fra eller til, hvis du også føler, at det er rart at blive rør lige præcis der. Mener du, at du har et g-punkt -  bliv endelig ved med at nyde det.   

Kan du ikke finde dit g-punkt? No need to worry. Det er helt normalt. Til gengæld er der mange andre dejlige måder at stimulere kroppen på.
Det kan du læse mere om i vores guide med 8 råd til bedre orgasmer.


Hvor sidder g-punktet?

G-punktet sidder 2-5 cm oppe i vagina på skedevæggen ud mod maven. Du kan finde det ved at stikke en pegefinger op i vagina og lave en “kom-her-bevægelse”. Nogle fortæller, det føles som overfladen på en valnød, andre beskriver det som en lille blød pude.


Hvor stort er g-punktet?

Hos nogle er g-punktet ganske lille - måske på størrelse med en 25-øre. Hos andre er det større og på størrelse med en 5-krone. Størrelsen kan variere fra kvinde til kvinde, og fordi det aldrig er bevist, at g-punktet eksisterer, er der igen dokumentation for størrelsen af det. 


Sådan finder du dit g-punkt

Hvis du har et g-punkt, kan du finde det ved at stikke din pegefinger op i skeden og lave en “kom-her-bevægelse”. Det er i området på skedevæggen ud mod maven, du skal lede. Det lille punkt sidder 2-5 cm oppe. Du kan både føle efter med din finger, eller mærke efter i kroppen, om du føler, du rammer et særligt følsomt område.


Nogle føler, at de skal tisse, når g-punktet bliver stimuleret. Andre synes, at det er ubehageligt at blive rørt på området - føler du sådan, så lader du selvfølgelig bare være.


Du kan også bruge en g-punkts vibrator, når du går på opdagelse efter det lille følsomme område. Vibratoren er bøjet, så den lige præcis passer til at kunne stimulere punktet med sine vibrationer. Sex med en g-punkt vibrator kan give nogle skønne og intense orgasmer, der taget nydelse til et helt nyt niveau.  


Men du skal ikke regne med, at det føles hverken pirrende eller frækt at blive rørt på g-punktet, når du ligger der helt uophidset og ikke-liderlig og undersøger dig selv. Det er først under sex - enten med dig selv eller sammen med andre - når du er opstemt, at du får noget ud af at stimulere g-punktet. Det kan endda være nemmere at finde det lille punkt, når du er tændt.


Kan du ikke finde dit g-punkt, så er det ikke sikkert, du har et. Og det er helt normalt. Hvis du synes, det er pirrende og føles skønt at blive stimuleret i skeden, så fortsæt endelig med det. Og hvis du ikke gør, så nyd resten af din krop - det fortjener den. 


De bedste stillinger til g-punkt orgasme

Hvis du gerne vil opleve en g-punkt orgasme, er de bedste stillinger dem, hvor dit g-punkt bliver stimuleret. Husk, at vi alle er forskellige, og hvad der føles dejligt for andre, virker måske ikke for dig. Her er 3 bud: 


  1. Bagfra - Sex i doggystyle kan stimulere g-punktet. Prøv at kurve ryggen en smule for at ændre vinklen, så I rammer punktet med penis eller en dildo. 

 

  1. Ovenpå - Sid ovenpå din sexpartner og vip kroppen bagover, mens du bevæger dig op og ned.

  1. Benene op - læg dig på ryggen og placer benen lodre top ad din sexpartner. Skub evt. en pude ind under numsen, så du kommer i den rette vinkel. 

Kilder: Illustreret Videnskab, Sexlinien.dk, Time.com


LÆS OGSÅ: Den komplette guide til dit underliv

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan bruger du din vibrator bedst

LÆS OGSÅ: Hvorfor kan jeg ikke blive våd?

Best Sellers

woody vibrator klub venus suctionvibrator
Bestseller
bunny rabbit vibrator klub venus
g-topia g-punkts vibrator klub venus