Woody er næsten FOR god - ment på den måde, at det ikke bliver til timevis af nydelse, for klimaks opnås på rekordtid med denne her lille rumsterstang af en dildo. Første gang, jeg prøvede den, kom jeg 4 gange på under 10 minutter!
Nogle ting kunne dog være bedre - især brugsvejledningen. Dels skal man bruge lup for at læse den, men det fremgår heller ikke, hvordan man aktiverer de forskellige funktioner, når man har tændt Woody. Jeg måtte have fat på kundeservice.
Jeg kunne også godt tænke mig, at knapperne var lidt nemmere at finde med fingrene, når den er i gang - altså lidt højere knapper eller mere tydelige fordybninger. Man kunne måske også markere de tre funktioner på en måde, så man kan mærke forskel med fingrene - fx 1 dut for den øverse, 2 for den næste osv. Men det er jo småting.
Man skal være opmærksom på, at man ikke kan bruge klitorisstimuleringen uden penetration, da den er placeret sådan, at den kun kan ramme klitoris, hvis dildodelen er ført ind. Derfor duer Woody ikke, hvis man kun vil have noget på klitoris.
På trods af de småting, der kunne være bedre og de mangelfulde instruktionstekster i mikro skriftstørrelse, synes jeg at det er et super produkt, som jeg varmt kan anbefale.