Porno på lyd: De 6 bedste erotiske podcasts vi kender

Illustration af Ida Lindbæk
Har du brug for inspiration til at forny dit sexliv? Eller kunne du bare godt bruge noget fræk audio porn?
Mange af os tænker måske, at porno virker bedst, hvis det er visuelt (det kan være, du allerede har læst vores guide om porno til kvinder). Men i virkeligheden kan det være lige så pirrende - hvis ikke næsten endnu mere - at høre en fræk fortælling. På den måde sætter du gang i fantasien og kan skabe dine egne billeder ud fra de ting, du hører.

Vi har fundet seks gratis podcasts, som både gør dig klogere på din krop og seksualitet, men som også skruer op for stemningen næste gang, du skal have sex - uanset om det er med en partner eller med dig selv. 

Hvorfor skal jeg høre audio porn?

Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at blive tændt på. Uanset om du foretrækker at være alene med dine sexfantasier, se en pornofilm på nettet eller noget helt tredje, er det vigtigste at finde noget, der virker for dig. Måske du burde give lydporno en chance, hvis du ikke allerede har udforsket genren?


For når du lytter til en podcast eller lydbog, får du en større fysisk og følelsesmæssig reaktion, end hvis du ser noget på en skærm. Det viser forskning fra University College London. Her har forskere påvist, at mange af os får højere puls og mere hjerneaktivitet, når vi lytter og danner billeder inde i hovedet, end hvis vi f.eks. ser film. Og netop en mere fysisk reaktion kan hjælpe dig til at komme i stemning i endnu højere grad, når du skal udforske din krop på lagenerne.


Desuden viser studiet, at din hud bliver mere følsom overfor berøring, når du lytter til en medrivende fortælling. Og det er jo absolut heller ikke en dårlig ting, når du skal til at føle seksuel stimuli.


Hvor kan jeg finde lydporno?

Hvor finder du de bedste erotiske podcasts? Der findes et hav af gratis podcasts og app’s, som nemt kan downloades direkte på din telefon.


Du kan både finde podcasts, som klæder dig på til at udforske din egen krop og seksualitet, men også decideret porno på lyd, som kan sætte stemningen i gang, når du er hot and ready to go.


Vi har samlet en række podcasts, som kan findes i de gratis podcast-apps, hvor du normalt finder podcasts. Så giv dem et lyt, og se om de også kan få din puls i vejret - og måske kan gøre din næste seksuelle oplevelse endnu mere intens!

6 erotiske podcasts om sex og lyst

1. Bare Sex

Sex skal ikke bare være skamfrit, men også være noget, vi kan tale åbent og ærligt om. Det er idéen bag Bare Sex fra 24syv. Her inviteres nye gæster i studiet hver uge for at tale om lyster, onani, grænser, parforhold og meget mere.

Du kan bruge podcasten til at udforske din egen seksualitet - eller blive klogere på andres. Du får ærlige og bramfrie samtaler om alt fra, hvordan det er at have sex som handicappet til historier om kiksede knald og sjove datinghistorier.

Hør Bare Sex her.  

2. Dipsea

Lad fantasien flyde frit med Dipseas store udvalg af frække fortællinger. Det er ikke så meget en erotisk podcast, som et kæmpe lydbibliotek af korte audio porn-historier, som får dig i stemning til sex med dig selv - eller andre.

Dipsea kan enten downloades som app, hvor du kan søge i forskellig lydporno til både straight og queer-personer, men mange af episoderne kan også lyttes i din sædvanlige podcast-app.

Hvis du downloader Dipseas egen app, er det nemt at søge og finde præcis den slags audio porn, der passer til dine seksuelle præferencer og sex-fantasier. 

Lyt til Dipsea her.

3. Sensual Self

Gå på opdagelse i din krop med Evi’Yan Whitney, som er seksualitets-doula og har en mission om at frigøre seksualitet og kropslige udtryk for alle. Denne erotiske podcast udforsker emner som identitet, kropsforståelse og seksuel healing, for på den måde at gøre dig i stand til at være mere tryg og til stede i din seksualitet.

Sensual Self giver dig værktøjer til at mærke og forstå din krop, for på den måde at kunne opnå endnu større seksuel nydelse.

Har du ofte følt dig hæmmet? Eller har du ikke altid så nemt ved at komme, som du gerne ville? Så kan denne podcast måske hjælpe dig til at forstå dig selv og din krop.

Lyt til Sensual Self her. 

4. Dirty Diana

Dirty Diana er en sex-podcast, der følger karakteren Diana, som bliver spillet af Demi Moore. Diana forsøger at flygte fra en sexløs tilværelse i et fastlåst ægteskab. Det gøres igennem en hjemmeside, hvor andre brugere kan dele deres sexfantasier og lade sexlysten flyde frit.

Hvert afsnit følger en af disse personer, der fortæller om deres fantasi, hvilket udmunder i en hed historie på omkring en halv time.

Mangler du inspiration til at spice dit erotiske liv op, er Dirty Diana et lyt værd. Og som en ekstra bonus er Demi Moore ikke den eneste kendte stemme, som optræder i podcasten. På rollelisten er blandt andet også den danske skuespiller Claes Bang.

Lyt til Dirty Diana hos Apple Podcasts,Spotify eller i den podcast-app, du plejer at bruge. 

5. Fangasm

Har du nogensinde haft en sexfantasi om Harry Potter? Eller drømt at blive revet rundt af Spiderman? Så er Fangasm en sex-podcast for dig. Selvom det måske kan lyde lidt komisk, kan disse frække fortællinger være yderst pirrende.

Fangasms store udvalg af porno på lyd rummer indtil videre både en lang række sexfantasier indenfor Harry Potter-universet, Star Wars, Game of Thrones, The Office og Marvel. Så uanset, hvad du er til, findes der fantasifuld lydporno til dig.

Lyt til Fangasm her.

6. Dying for Sex

I denne ukonventionelle sex-podcast følger vi Molly, som har fået konstateret terminal cancer. Molly har derfor besluttet at gøre op med sit triste og fastlåste forhold til sex.

Efter at have taget en drastisk beslutning og forladt sit ulykkelige ægteskab, har Molly nu frigjort sig selv og dyrker den slags sex, hun altid har drømt om, men ikke turdet udleve tidligere. Disse historier bliver fortalt gennem samtaler med Mollys gode ven, podcasteren Nikki Boyer.

Podcasten sætter seksualitet og frække fantasier i perspektiv, og giver inspiration til at gå efter det du vil have - både i livet, men bestemt også i sengen.

Lyt til Dying for Sex hos Apple Podcasts, på Spotify eller i den podcast-app, du plejer at bruge.