Diskret levering & Gratis fragt på ordre over 599,-

Use coupon code WELCOME10 for 10% off your first order.

Cart 0

You are 100 kr away from free shipping.

Guide: Kunsten at sætte grænser

Guide: Kunsten at sætte grænser

Vi gør det hele tiden. Sætter grænser. 

At sige nej til at tage ud fredag aften, når du ikke har lyst. At trække hånden frem, når nogen lægger an til et kram. At kræve, at I bruger beskyttelse under sex. At give udtryk for, hvad du har lyst til. At slukke din telefon, når du har brug for at gå offline. At afvise uønskede seksuelle henvendelser. Eller at bede om tid til at tænke over en beslutning, før du træffer den. 

Grænsesætning er nødvendigt i alle relationer mellem mennesker. I løbet af vores liv vil vi overskride grænser, udvide dem, vi vil sætte dem og glemme dem, vi vil lære dem bedre at kende, og ind imellem opdage, at de har forandret sig. 

For mange er grænsesætning svært. Og særligt, når grænserne skal sættes i forbindelse med sex. 

Guiden her vil introducere dig til grænsesætning. Hvad vil det sige at sætte grænser? Hvordan kan grænsesætning sex se ud? Og hvordan knytter grænsesætning sig til at give udtryk for sine behov og få mere seksuel nydelse?

Kunsten at sætte grænser

At sætte grænser i forbindelse med sex (med andre) handler om at etablere og kommunikere dine personlige grænser og præferencer til din(e) partner(e). Det handler om at komme i kontakt med den del af dig selv, der ved, hvad du vil (og beder om det) og ved hvad du ikke vil (og sætter grænser).

For mange kan det at sætte grænser, i sig selv føles grænseoverskridende og svært. Heldigvis findes der måder, du kan komme nærmere, hvad dine grænser er og måder du kan styrke din evne til at sætte grænser på. 

1. Reflekter over din nydelse og dine grænser: Spørg dig selv, hvad du virkelig nyder og føler dig komfortabel med i intime situationer. Hvad gør dig glad, afslappet og opfylder dine behov? Og hvad gør dig utilpas eller usikker? Måske skal du have gang i pen og papir, eller sætte tid af til dig sex med dig selv, hvor du kan gå på opdagelse <3 Hvordan reagerer min krop, når jeg gør x? Hvordan føles det at sige x? 
2. Øv dig i at sige nej: Øvelse gør mester. Øv dig i at sige nej til uønskede kram, eller til mad, som du kun ville spise for at være høflig. Overfor din(e) partner(e) kan du øve dig ved at sige, når du gerne vil kramme, men ikke kysse, eller på forhånd fortælle, hvad du har lyst til/ikke lyst til inden I har sex. Når du er klar til det, kan du prøve det af, når du har sex <3

3. Sæt din(e) partner(e)s grænser på dagsordenen: Spørg dem, hvad de kan lide eller hvad de vil have mere eller mindre af. Måske opdager du, at de heller ikke synes det er let at kommunikere deres grænser, og at I derfor med god grund, kan have en snak om, hvad der gør det svært<3 Eller måske kan det, at høre dem udtrykke deres grænser og præferencer, nok til at få dig til at indse, at det - at sætte grænser - er helt normalt, og faktisk ofte betyder, at I har bedre sex. 

4. Fortæl når noget føles godt: et godt sted at starte kan være at fortælle din(e) partner(e), når de gør noget, der føles dejligt. Ros dem, og giv udtryk for din nydelse. På den måde er du med til at skabe et ærligt og kærligt seksuelt rum, hvor der er plads til feedback, og dermed også til at sætte grænser overfor hinanden, når det er nødvendigt. 

5. Tjek din opfattelse af grænsesætning: Hvis jeg lægger op til sex, forpligter det. Hvis jeg sætter en grænse, kan den ikke ændres. At tale om grænser og præferencer ødelægger stemningen. Vores opfattelse af grænser er mudret ind i fordomme og skadelige forestillinger om, hvordan sex bør se ud. Derfor kan det være en god idé at tjekke ind med dig selv, og med din opfattelse af, hvad det betyder at sætte grænser. 

Spoiler alert: Når du sætter en grænse, tager du din egen seksuelle nydelse alvorligt, og passer på dig selv og din(e) partner(e) <3 Findes der i virkeligheden noget mere sexet end det? 

 

Hvorfor er grænsesætning så vigtigt?

Måske forbinder du det at sætte grænser i forbindelse med sex med at være snerpet, utilgængelig, for følsom eller kedelig. Desværre er vi blevet lært af seksuelle scripts og i mainstream porno, at sex er en grænseløs størrelse, fri fra afvisninger og grænsesætning og at vores lyst bør være konstant og ukompliceret. Det har givet os en urealistisk forståelse af, hvordan sex ser ud, der kan være skadelig for vores seksuelle sundhed og selvværd.

 

Når vi forstår, hvor vigtigt det er at sætte grænser - og vi er i stand til at sætte dem - har det en direkte indvirkning på vores seksuelle selvværd. At sætte grænser betyder nemlig, at du kommer i kontakt med dine egne behov og at du respekterer dem. Når du lytter til dig selv og dine grænser, bekræfter du dig selv i, at du er vigtig og værdifuld. At du er vigtig nok til at kræve noget, og at du har fortjent at have det godt. <3 

 

Etisk porno gør op med det, mainstream-pornoen indtil nu har tilbudt sine seere. Læs vores guide til Etisk porno her. 

Best Sellers

lyserød vibrator svampeform klub venus
 
smooch suction vibrator klitorisstimulator kub venus
Bestseller