llustration af Ida Lindbæk
Har du en kink? Eller kunne du godt tænke dig at udforske, om noget helt uforudset kunne gå hen og blive det største turn on? Bliv meget klogere på, hvad en kink er, og find inspiration til kinky sex i guiden her.
Hvad betyder kink?
Direkte oversat betyder ordet ‘knæk’ eller ‘snoning’ på noget, der normalt er ‘straight’. Andre steder vil du måske se definitioner på ‘kink’ som “seksuelle praksisser, der går ud over samfundets idealer” eller “betegnelsen for en person, som har sex på en måde, der afviger fra “normalen”. Ordet ‘kink’ er en fællesbetegnelse for forskellige typer af seksuel leg og adfærd, der afviger fra “normalen”.
Hvad er en kink?
En kink er en lyst du har, der er ‘ud over det sædvanlige’: Noget, der tænder dig seksuelt, noget der gør dig opstemt, eller noget, du godt kan lide at gøre under sex. En kink kan være mange ting, og egentligt er det misvisende, at en kink nogle steder bliver defineret som noget, der er ‘unormalt’. En kink kan være noget nice, du føler er en smule forbudt, noget der føles spændende, fordi det er tabubelagt, eller noget der er ekstra frækt, fordi det er din hemmelighed.
Af samme grund kan en kink også være mange ting. For nogle er det måske at gå i swingerklub, lege med BDSM eller have sex i offentligheden. Og for andre kan det være at have sex med bind for øjnene eller røre ved sig selv foran sin sexpartner.
Måske du allerede har en kink eller to - måske du leder efter inspiration til at udforske, hvilke andre kinky turn ons, der findes derude. Vi har lavet en liste, du kan gå på opdagelse i.
Inden I går i gang med at lege med nye kinks: Husk altid at sørge for, at der er samtykke mellem jer: Tjek ind med hinanden og vær sikre på, at alle har en god og lækker oplevelse.
1. Prøv objektificering - Objektificering er, når du kan lide at blive behandlet og ‘brugt’ som et objekt. Hvis det f.eks. tænder dig, at din partner bruger dig, mens du er helt passiv, og må gøre med dig, hvad de har lyst til.
2. Se porno sammen - Se porno som optakt til sex. Eller hav sex imens I ser porno. I kan også skiftes til at give hinanden oralsex imens. Find inspiration i vores guide til etisk porno, hvor vi har samlet anbefalinger til pornofilm, I kan se online.
3. Leg med BDSM - Udforsk dominans, underkastelse, sadisme og masochisme. Måske du allerede nu ved, om det tænder dig at blive domineret, og du kan lide at blive påført smerte eller om du bliver ophidset af at andre har kontrol over dig. Det kan også være, du slet ikke har overvejet, om det er noget for dig. Heldigvis har vi lavet guiden 13 gode råd til at komme i gang med BDSM til dig.
4. Hav sex i det fri - For det må du faktisk godt. I hvert fald så længe, du holder dig inden for lovens rammer. Sex på stranden, sex i haven eller … sex på en rasteplads? Du kan læse op på, hvad du må og ikke må i vores guide sex i det fri: Her er reglerne.
5. Udforsk voyeurisme - Kan du lide at kigge på andre? Især andre, der har sex? Så er der nok en voyeur gemt i dig. Voyeurisme kan også være, at du tænde rpå at høre andre, der har sex. Eller det er din ting at høre andres genfortællinger af deres sexoplevelser. Hvis du kan lide at kigge på andre - måske mens du onanerer - skal du selvfølgelig have lov først. Det er nemlig forbudt at kigge ind af andre folks vinduer. I stedet kan du dyrke din kink i en swingerklub, eller du kan aftale med en sexpartner, en ven eller din kæreste, at du må kigge på, mens de har sex med andre.
6. Prøv rimming - Rimming er den ultimative kombination af analsex og oralsex. Og du har kun brug for tre ting for at komme igang: Din tunge, din partners numse og masser af smørelse i form af enten spyt eller glidecreme. Et rimjob er oralsex, hvor du slikker anus med tungen. Har du brug for lidt guidance, kan du blive klogere i vores blogindlæg 8 tips til et godt rimjob.
7. Breath play - Erotisk kvælning, hedder det også. Og lad os med det samme understrege, at vi på ingen måde kan anbefale, at du eksperimentere med at forhindre, at hverken du selv eller din partner kan trække vejret. Til gengæld kan det være ret så fedt at eksperimentere med selv at holde vejret under sex. På den måde er du i fuld kontrol over din vejrtrækning, men kan samtidig få oplevelsen af ikke at kunne få luft.
8. Bind hinanden med bonddage - er du ikke til hård BDSM, men tiltaler det dig stadig at blive holdt fast, er bondage måske din kink. Der findes mange forskellige måder at binde hinanden med, og knuderne kan du øve dig i på f.eks. dit eget ben, inden du binder din partner. Du kan blive meget klogere på teknikkerne og hvilke forholdsregler, I bør tage i vores guide 10 tips til bondage. Du kan også nørde endnu mere og dykke ned i japansk bondage. Lær mere i vores blogindlæg Shibari: Komplet guide til japansk bondage.
9. Eksperimentér med spanking - At få smæk. Det kan foregå både med en pisk, eller med en flad hånd. Start blidt ud og skru op for intensiteten. En god idé er at lade den, der modtager smækkene, bestemme, om det skal være hårdere eller blidere. Nogle mener endda, at spanking udløser “feel good stoffer” som dopamin, oxytocin og endorfiner i hjernen. Det her er en kink, hvor det er vigtigt, at I passer på hinanden, så ingen kommer til skade. Og bruger I pisk, så sørg for, at er en der er lavet til formålet - brug aldrig en pisk, der er lavet til dyr.