Diskret levering & Gratis fragt på ordre over 599,-

Use coupon code WELCOME10 for 10% off your first order.

Cart 0

You are 100 kr away from free shipping.

Her får du de 13 bedste tricks til et godt handjob

handjob

Hvordan giver man det perfekte handjob? Well, perfekt findes ikke, men vi kan give dig de bedste råd vi kender til at få det til at spille, når du har håndsex med en partner, der har en penis. 

 

Hvad er et handjob?

Et handjob er, når du bruger dine hænder til at stimulere din partners penis. Klassikeren er at køre en hånd op og ned ad penisskaftet, indtil din partner kommer, men der der findes masser af små tips og tricks, der kan gøre oplevelsen mere intens og lækker. Et handjob bliver også kaldt for ‘håndjob’. Man kan sige, at man ‘spiller den af’ på sin partner eller at man ‘giver en spiller’. Nogle bruger også ordet ‘håndsex’. 

 

Hvordan giver man et godt handjob?

Der findes ikke én perfekt måde at give din partner et håndjob. Man kan spille den af på mange måder, og det er vidt forskelligt, hvad man kan lide. Kommunikation er nøglen til at det bliver en god og lækker oplevelse for jer begge. Det behøver ikke at betyde, at I skal snakke sammen imens, men vær opmærksom på din partners signaler: Nyder de det? Er de ved at komme? Hvad sker der hvis du ændrer teknik? Du kan også bede dem om at tage fat i din hånd og vise dig, hvordan du skal gøre det.

Vi har samlet 13 tips, tricks og teknikker til, hvordan du giver det bedste handjob.

 

1. Sørg for at have varme hænder - Det er helt klart mere behageligt at blive grebet om pikken af en varm hånd, end et sæt kolde fingre (med mindre, at det rent faktisk er noget, din partner godt kan lide). Så stik dem evt. en tur under den varme hane eller ind under dynen, inden du går i gang.

 

2. Vær forsigtig - Pas på med skarpe, flossede negle og hårde fingerringe. Penis kan være øm og følsom, og derfor er det en god idé at være nænsom. I hvert fald til en start, og især hvis du ikke kender din sexpartner så godt og endnu ikke ved, hvad de kan lide.

 

3. Læg blidt ud - Det kan være en god idé at starte stille og roligt med at stryge penisskaftet nedefra og op. Hvis den ikke er stiv endnu, kan det du nænsomt kæle for den, indtil den kommer op at stå.

 

4. Se din partner onanere - I kan lære meget af at se på hinanden. Læg mærke til, hvad din partner selv gør, når de masturberer. Hvor holder de? Hvilken rytme kan de lide?

 

5. Brug en fast hånd - Ingen regler uden undtagelser. Du har ganske vist lige læst et råd om at være blid og nænsom, men det kan faktisk også være nice for din sexpartner med et godt, fast greb om pikken. Så prøv dig frem og undersøg, hvor hårdt om skaftet, du skal klemme. 

 

6. Twist - Afprøv en teknik, hvor du ligesom roterer eller twister hånden, når du kører den op ad penis. Afslut bevægelsen med at pakke hele hånden rundt om penishovedet og ‘vip’ den af, som skulle du åbne en flaske ketchup med skruelåg.

 

7. Leg med hovedet - Du kan f.eks. holde rundt om pikken, mens du kører spidsen af din tommelfinger rundt og rundt om penishovedet. Her er det en god idé at bruge en smule spyt eller glidecreme. Det kan også være en fordel, hvis forhuden er trukket lidt tilbage.

 

8. Pres på undersiden af penis - Hold et fast tryk på ‘undersiden’ af penis. Dvs. klem en smule ind med din tommelfinger lige der, hvor penisstrengen løber. Især må du gerne lægge et pres, når tommelfingeren møder penishovedet. Prøv dig frem og spørg eller aflæs din partner for at finde ud af, om de kan lide det. 

 

9. Giv et handjob på farten - Tænder I på offentlig sex, så er en spiller også en disciplin, der nemt kan udføres diskret, selv om I er uden for soveværelsets fire vægge: I bilen, på stranden, i haven - læs evt. vores guide Sex i det fri: Her er reglerne for at blive klogere på, hvor og hvordan I kan have sex offentligt.

 

10. Kombiner med et BJ - Et handjob kombineret med et blowjob er også ret så skønt. Du kan f.eks. bruge det som en vådafsluting på hele seancen. Savner du inspiration, så kan du læse vores blogindlæg Guide til oralsex: De 23 bedste tricks til et godt blowjob.

 

11. Husk glidecremen - Du kan sagtens spille den af på din partner uden, men glidecreme forkæler dem lige det ekstra. Alternativt kan du bruge spyt.

 

12. Klem sammen om roden - Måske du har hørt om en cock ring eller en penisring: En ring i f.eks. gummi, du kan sætte om penis’ rod for at erektionen bliver større og holder længere. Hos nogle forstærker den også orgasmen. Du kan efterligne en penisring med din ene hånd ved at klemme samme om roden på din partners penis, mens du giver dem et håndjob. Vær opmærksom på din partners signaler for at vurdere, om de elsker det, eller om det egentligt bare gør ondt.

 

13. Brug et penis sleeve - Sexlegetøj går smukt hånd i hånd med en gang håndsex. Et penis sleeve er en form for hylster med struktur, der føles lækker at glide op og ned ad penis. Kom først glidecreme i dit penis sleeve og indfør derefter penis. Nu kan du bruge din hånd til at styre sleeve’et op og ned ad penisskaftet. Hos Klub Venus finder du bl.a. Geo Coral, der gør tricket.

Best Sellers

blå penisringe fra klub venus
 
lyserød vibrator svampeform klub venus
buzz bullet vibrator klub venus
Cloud hvid wand vibrator klub venus