Milla var helt smadret. Hun havde glemt, hvor brutale de Bornholmske bakker var i forhold til hendes normale løbetur rundt om søerne. Og vinden! Hendes hår var blevet kastet rundt hele vejen, hun havde ikke kunnet finde nogen elastik, da hun ville af sted. Men hun kunne se havet. Der var skum på bølgerne. Hun havde helt ondt i nakken af at dreje hovedet efter det. Måske var det derfor, hun var løbet forkert. Hun var ellers sikker på, at hun havde fundet en god rute på kortet, før hun tog af sted. Lige under 5 km langs de små veje. Men hun måtte være drejet en gang for tidligt. Pludselig kom der nogle sving, hun ikke forstod. På et tidspunkt var vejen endt, så hun måtte løbe over en mark, og gennem en lille skov. Nu havde hun i et stykke tid fulgt en meget bakket vej uden afstribning. 

Milla standsede for at se på kortet på sin telefon. Hun var løbet flere kilometer i den forkerte retning. Hendes fingre var iskolde. Hun var tørstig, og hun skulle tisse lidt. 

Hun stod lidt og overvejede at ringe til sin mor, da hun hørte endnu en bil nærme sig bagfra. Hun trådte lidt ind til siden. De andre biler, der havde passeret, var kørt i store buer uden om hende i høj fart. Men den her kørte, som om den bremsede. Milla stod og så bilen nærme sig. Det var en rød Jeep. Hun kunne se, at føreren havde sorte, Matrix-agtige solbriller på, men kunne ikke bedømme, om det var en mand eller en kvinde.

- Skal du have et lift?

Bilen standsede ved siden af Milla, uden at slukke motoren. En kvinde stak hovedet ud af den nedrullede siderude. Milla tog hovedtelefonerne ud af ørerne. 

- Er du kommet til skade? Spurgte kvinden

- Nejnej, svarede Milla forpustet. Hun var vred på sig selv over at være løbet for langt, og var næsten ved at græde.

- Jeg skal bare lige have en pause

- Du bliver kold, sagde kvinden. Hop ind, jeg kan køre dig hjem

- Det ville faktisk være skønt. Tak, sagde Milla, mens kvinden allerede var i gang med at rulle ruden op igen. Hun kunne tydeligvis ikke lide det, vinden gjorde ved hendes hår.

Milla gik foran rundt om bilen. Et øjeblik følte hun sig som et dådyr, der var blevet fanget i skæret af et par forlygter. Men dådyr er slanke og let på tå. Milla var alt for stor, syntes hun. En matrone. Hun væmmedes ved sig selv, da hun satte sig ind på passagersædet. Bilen så meget ren ud. Der lugtede af tetræsolie inde. Et naturligt desinfektionsmiddel. Radioen kørte på lav volumen, hun kunne ikke høre hvilken kanal. Måske havde kvinden skruet ned for den, idet hun besluttede at råbe Milla an. Milla drejede hovedet, og så direkte på hende. Hun havde stramme, sorte jeans på, og et sort læderbælte med sølvspænde. En kort, bronzefarvet lynlåsjakke, der stod helt åben, som en række togskinner, der var blevet splittet ad, og så solbrillerne. Hun kunne ikke se, om kvinden så på hende, eller på vejen foran dem.

- Hvor skal du hen?

- Gudhjem

- Okay! Du er da løbet et stykke

Kvinden lød påtaget opmuntrende, pædagogisk. Hendes stemme blev hæs, når den kom op i det lysere leje. Milla spekulerede på, om der var styrke i hendes solbriller, siden hun beholdt dem på.

- Jeg mistede totalt retningssansen

Kvindens latter var fugleagtig. Hun mindede faktisk Milla meget om en smuk, brun fugl. En solsortehun eller en vagtel. 

- Fryser du?

- Lidt

Kvindens hænder var fregnede. Milla lagde mærke til hendes negle, der ikke var særlig lange, og kun lakeret med en klar lak, da kvinden skruede op for varmen. Blæseren overdøvede nu radioen helt.

- Tag noget vand, hvis du vil

Der stod en halvt fuld Egekilde-flaske i kopholderen. Kvinden havde uden tvivl selv drukket af den. Men Milla skruede alligevel låget af, og drak i store slurke. Det var danskvand. Kulsyren prikkede hele vejen ned i svælget, som om hun havde spist noget stærkt krydret. Milla kvalte et host. Hun drak næsten alt vandet, som var tilbage i flasken. Hun kunne godt have drukket det hele, men mens hun drak, kom hun til at tænke på, at det nok ville være lidt uhøfligt. Det fik hende til at beherske sig, og stille flasken tilbage med et par cm vand i sig. Kvinden grinede igen. Milla kom til at smile. De kørte forbi en samling lave huse, og et skilt, som viste fartgrænsen på 30 km i timen. Der boede børn i husene. Børn, der legede, tæt ved vejen. Milla kiggede ud på husene, og fik øje på sig selv i sidespejlet. Hendes pandehår sjaskede. Hun var ved at prøve at gro det ned igen. Hun var helt rød i hovedet. Træningstøjet var noget, hun havde taget med direkte fra vasketøjskurven.  Sveden havde samlet sig mellem hendes bryster, og lavet en stor våd plet foran på t-shirten. Hun skulle virkelig tisse nu. De kørte videre forbi flade, forårssåede marker. De så helt plyssede ud. Men et stykke længere fremme så der igen ud til at ligge et område med skov.

- Undskyld, men det kan godt være, at du bliver nødt til at standse derhenne i skoven. Jeg skal faktisk tisse ret meget

- Jeg tror, du bliver kold, hvis du stiger ud af bilen igen nu, og går ind i skoven. Du er helt våd. Hvad med, at vi kører hjem til mig, så du lige kan låne toilettet? Jeg bor 5 min. herfra. Tror du, at du kan holde dig så længe? 

- Det kan jeg sagtens

Milla var faktisk i tvivl. 

- Godt. Så gør vi det

De passerede et skilt, som viste til venstre mod Gudhjem. 5 km, stod der. De fortsatte ligeud. Vejen var nu så smal, at Milla ikke var sikker på, to biler ville kunne passere hinanden. Men indtil videre havde de ikke mødt nogen modkørende. Det var også tirsdag, og klokken kunne ikke være mere end 14. Almindelige mennesker var på arbejde. Milla lænede sig over mod kvinden for at se på uret i bilens display. 13:51. 

- Du er ikke herovrefra, konstaterede kvinden. Hvad hedder du? 

- Kamilla. Jeg bor i København. Men mine forældre flyttede til Gudhjem for et år siden. Min far arbejder på museet. Hvad hedder du?

- Marian

- Og du bor her fast?

- Ja, det er mange år siden, jeg har været fra øen efterhånden

- Hvad er dit arbejde?

- Jeg er spinning-instruktør nede i Rønne

- Er det langt fra, hvor du bor?

- Det er en halv times kørsel hver vej. Men jeg er der ikke hver dag

Marian drejede bilen til højre ind ad en grusvej. Egeskovvej stod der på skiltet i vejkanten, men Milla kunne ikke finde ud af, om det var vejen de kørte ind ad, eller vejen de forlod, der hed det. Hun følte mere, at det her var en lang indkørsel. Milla kunne høre gruset slå op under bilen. Det lød som hagl.

- Så er vi her

Marian parkerede foran et lille, hvidt hus med gråmalede vinduer og en grå hoveddør. Foran døren stod der en beplantning med martsvioler. Måske sådan nogle, man kunne tørre i ovnen og kandisere. Milla ventede foran døren, og gjorde sig umage for ikke at se alt for tissetrængende ud, mens Marian løftede sin sportstaske ud af bilens bagagerum. Hun var lavere, end hun så ud, da hun sad i bilen, og meget slank. Hun havde sorte støvletter med sylespidse snuder og en lille hæl på. Hun trykkede på bilnøglen, så bilen låste med et blink med alle lygterne. Så åbnede hun døren til huset for Milla. Den havde slet ikke været låst. Milla bøjede sig ned for at tage løbeskoene af. Hun ville gerne vise Marian, at hun kunne nå ned til sine fødder med strakte ben, men hun kom alligevel til at bøje lidt i knæene. Hun var stiv efter at have siddet i bilen uden at have strakt ud først. Marian blev stående på dørmåtten, lige bag Millas røv. 

- Badeværelset er herinde til højre. Du må altså også gerne tage et bad, hvis du vil. Dine muskler ville have godt af at få varmen

Milla nikkede. Hun kunne lugte sine armhuler tydeligt, da hun bøjede sig ned. T-shirten havde ikke været vasket siden sidste løbetur. Måske havde Marian også lugtet hende i bilen. Måske var det derfor, at hun gerne ville have hende i bad, inden hun kørte hende hjem igen. Marian måtte virkelig have gjort en undtagelse, da hun samlede Milla op, helt svedig og mudret. Hun så ud til at være sådan en, der gjorde meget ud af sig selv til daglig, altid havde skiftetøj med, og brugte lang til på at lægge make-up efter sin træning i fitnesscenteret. 

På badeværelset skynde Milla sig at tisse. Hun tissede en hård, gennemsigtig stråle, som hun var sikker på, at Marian kunne høre ramme toiletkummen. Træningstøjet faldt sammen til en mudderagtig pøl på de brede, hvide marmorklinker, da hun tog det af. Hættetrøjen, t-shirten, de forvaskede leggings, sports-bh’en, de våde strømper, og til sidst den hvide g-streng, der mest af alt lignede et stykke tabt tandtråd på toppen af alt det mørke. Spejlet dækkede hele væggen bag håndvasken. Milla så sig selv i det. Hendes svedige hud fik overfladen til at dugge en lille smule. Hun slappede af i kroppen, så hendes mave blev spilet ud. Hun var oppustet. Hun spændte let i lårene, så hud mødte hud under hendes skridt. Hun skød skuldrene tilbage, og tiltede hovedet fra side til side, betragtede sin kæbelinje. En alt for utydelig streg, syntes hun. Ulæselig. Hun kørte fingrene gennem håret, og samlede det til en høj hestehale i den ene, knyttede hånd. 

- Jeg kommer lige ind med et rent håndklæde til dig

Det gav et lille ryk i Milla. Hun slap sit hår, og førte det til den ene side. Hun smilede mod døren.

- Må jeg komme ind? 

Marian ventede stadig på Millas samtykke.

- Døren er åben, sagde Milla højt. Hendes stemme dirrede en lille smule.  Håndtaget gik ned, og Marian trådte ind, stadig med de små, spidse støvletter på fødderne. 

- Står du lige og ser lidt på dig selv? spurgte hun. Det kan jeg godt forstå

Marian kom hen og stillede sig ved siden af Milla. Uden solbrillerne kunne Milla se, at hun var ældre, end hun først havde troet. Nok kun et par år yngre end hendes mor. Hun havde et tykt lag mascara på øjenvipperne, og læberne var smurt med lyserød lipgloss. Hun duftede af en citrusagtig parfume, og måske lidt af cigaretrøg. En smugryger.

- Du er virkelig smuk, Milla. Har du lagt mærke til, at du ligner dronning Caroline Mathilde?

- Hvem er det?

- En helt engleagtig, og meget dejlig kvinde, som aldrig løb tur 

Marian grinede sit fuglegrin.

- Har du ikke set En Kongelig Affære? 

Milla rystede på hovedet.

- I virkeligheden er det også lige meget, for det er Nathalie Portman, der spiller hende i filmen. Så åndssvagt

Marian lagde en hånd på Millas lænd, og strøg den ned over hendes ene balle. Hårene rejste sig på Millas arme og ben. Hun havde gåsehud. Hendes brystvorter var stive. Marian kantede sig ind mellem Milla og håndvasken. Det fik Milla til med det samme at læne sig frem, og kysse hende grådigt. Hun havde meget spyt i munden. Hun fik Marian op at sidde på bordkanten ved siden af vasken, hendes lille røv kunne lige være der. Mens de kyssede, åbnede Milla hendes bælte, og fik lynet jeansene ned. Hun trådte lidt ud til siden. Drejede hånden, så hun kunne få fingrene ned til Marians trusser. Da hun prøvede at trække dem til side, kunne hun mærke en våd plet på ydersiden. Hun gned den. Marian var så våd, at det fik Milla til at tænke på snegleslim. Milla kunne slet ikke stå stille. Hun var ivrig med fingrene, men også bange for at ødelægge lynlåsen på Marians jeans. De virkede dyre. Marian lænede hovedet på Millas skulder, og trykkede sig ind til hende. Milla kunne mærke hendes bløde bryster under blusen. Hendes underliv fulgte med Millas fingres bevægelser. Igen fik Milla øje på sig selv i spejlet. Det meste af hendes overkrop stak frem bag Marian. Hun kom til at udstøde et lille støn. Hun følte sig stærk og let, som om hun var lavet af glasfiber. Marians rødbrune, krusede hår kildede Milla på brystet. Jeg er en giver, tænkte Milla, det er cool nok. Så skubbede Marian til Milla for at hoppe ned. Hendes underliv stødte imod Millas lår. 

- Kom, bad Marian

Hun førte den nøgne Milla længere ind i huset, forbi et hvidt samtalekøkken, og gennem stuen, som havde mange vinduer vendt ud til en lang have. De franske døre stod åbne ind til soveværelset for enden. Marian lagde sig på ryggen i sengen, og Milla trak bukserne af hende, før hun stak to fingre op i hende igen. Hendes fingre formede sig til en stærk klo. Marian begyndte at køre langefingeren hen over spidsen af sin klit. Milla holdt kloen fast, mens hun så, hvordan Marian rørte ved sig selv. Hun var klistret mellem benene. Hun havde lyst til at stikke hvad som helst op i sin fisse lige nu, en pik, en dildo, en skyllet gulerod. Marian begyndte at skælve. Milla lænede sig frem og slikkede hendes nærmeste brystvorte. 

- Ja, sagde Marian svagt, mere

Men Milla kunne næsten ikke holde det ud mere. Hun sad uroligt på sengen, mens hun slikkede, og samtidig holdt fast om Marians fisse. De små hår stikkede mod hendes svedige håndflade. Hun havde lyst til at kravle op og sætte sig på Marians ansigt, men samtidig ville hun ikke slippe sit tag. Marians skedevæg føltes rosinagtig. Milla begyndte at lave bittesmå cirkler med fingerspidserne, uden at slippe trykket. Så strakte Marian pludselig benene ud. Milla måtte trække hånden til sig med et ryk, da hun rullede om på maven. Marian spjættede flere gange som en lille sæl, mens orgasmen skyllede gennem hende. Så lå hun stille. Milla holdt vejret, for at lytte til, hvordan Marian trak sit. Det virkede som om, hun var langt inde i sin egen verden. Hun vendte sig om på siden, med ryggen til Milla, og spændte kroppen ud som en bue. Hendes baller blev stramme og rynkede. Milla kunne høre Marians fingre smutte ind og ud af hende et øjeblik, og bøjede sig over hende for at se de tykke safttråde, som hendes fingre bragte med sig ud derfra. Marian begyndte at røre ved sin klit igen, ganske let, mens hun holdt spændet i kroppen. Hun var en tynd, svajende pilegren der i sengen. Milla lod blikket falde ned mod hendes tæer, der strittede lige ud i luften. Der gik ikke mere end 10 sekunder, før Marian var kommet igen. Denne gang virkede hun ikke som i trance. Snarere lysvågen. Marian hævede sig op på alle fire, og gjorde med et blidt klap på sengetæppet tegn til, at Milla skulle lægge sig ned. Så vendte hun sig rundt, og kravlede op på hende. Milla kunne dufte hendes mørke røvhul. Hun rakte ud for at røre ved det, men Marian stak armen bagud, og skubbede hendes hånd væk. Milla skulle kun koncentrere sig om at lade sig slikke. Det var svært for hende. Hun mærkede, at hun blev mere selvbevidst. Safterne holdt op med at flyde. Måske mærkede Marian det også. Det var mest hendes spyt, der gjorde Milla våd nu. Hun rejste sig op fra sengen.

- Bliv liggende, sagde hun til Milla

Milla koncentrerede sig om at trække vejret ind og ud gennem næsen. 

- Luk øjnene, sagde Marian. Milla gjorde, som hun sagde. Det sidste, hun så, var, at Marian havde trukket øverste skuffe ud i den kommode, som stod henne ved væggen. Kort efter mærkede hun noget koldt og glat og summende blive ført op i sig. Hun koncentrerede sig om at slappe af i musklerne, og mærkede nydelsen blive stærkere, jo mindre hun spændte. 

- Skal jeg skrue op? spurgte Marian

- Lidt, svarede Milla

Marian trykkede på et eller andet, hun ikke kunne se, og summen blev kraftigere. Milla mærkede den stråle gennem hele sin krop. Hun følte sig gennemboret af små, isgrønne lyn. Hun vred sig. Hendes fingre fandt pr. automatik ned til klitten. Dens venstre side gjorde næsten ondt af følsomhed. Hun brugte hele pegefingerspidsen til at gnubbe sig selv med. Da hun mærkede, at hun var ved at komme, kunne hun ikke holde sine lyde tilbage mere, og da det skete, udstødte hun et langt, dybt, næsten klagende støn. Marian trak dildoen ud af hende med et svup. Orgasmen fik Millas øjenlåg til at sitre. Hun løftede armene op over hovedet, og strakte sig i sin fulde længde, for at sprede nydelsen til sine fingre og tæer. Sengetæppet knitrede. Efter et langt suk slog Milla øjnene op. Marian sad på knæ ved siden af hende, med et smil, og en stor, sort dildo i hånden. Den var hvidstrimet af indtørrede safter. De kiggede tavst på hinanden et øjeblik.

- Nå, så kom du ikke i bad, sagde Marian. Så må vi jo se, om jeg kan holde ud at have dig med i bilen en gang til

Hendes stemme var pludselig blevet hårdere, dominerende. Milla krympede sig. 

- Går der ikke en bus til Gudhjem herfra? spurgte Milla, og satte sig op

- Jeg pjatter, søde skat, sagde Marian. Find dit tøj

Milla var ikke helt sikker. Men hun kunne godt lide måden, Marian sagde søde skat på, som om de var bedste veninder. Hun kunne også godt lide den bestemmende Marian. Hun fik lyst til at blive presset hårdt ned i madrassen af hende. Hun fik lyst til, at de skulle løbe sammen over markerne. Bare engang imellem selvfølgelig, bare som en leg. Og så ville hun kun behøve at dyrke motion, når de to var sammen.

- Kan jeg komme ned og træne hos dig i Rønne? spurgte Milla

- Det kan du altid. Bare du lover mig at have en Snickers med i lommen til bagefter. Jeg gider ikke sådan en helsefreak

Marian fnøs. Milla rejste sig og gik nøgen ud i stuen. Forsigtigt, så trægulvet ikke gav hende splinter. Hun brugte et øjeblik på at finde tilbage til badeværelset. Det fugtige træningstøj lå, som hun havde efterladt det. Klæbede til hendes hud, da hun tog det på. I entreen lagde hun mærke til, hvor meget skidt hun havde slæbt med ind. Men Marian lod ikke til at ville gøre noget ved det endnu. Hun var var allerede gået ud til bilen, og havde ladet hoveddøren stå åben efter sig. Hendes hæle skurrede i gruset. Milla satte sig ind, og de kørte af sted.

- Nu ved du, hvor jeg bor, sagde Marian, da de havde kørt et stykke tid i tavshed. Men du har ikke mit nummer. Vil du have det?

- Ja, sagde Milla

Hun tog sin telefon op af lommen på hættetrøjen, og viklede den ud af hovedtelefonerne. Musikken spillede stadig som en lav skratten i dem. Rihanna. Hun havde ikke fået den slukket. Milla tastede det nummer, Marian dikterede. 

- Så kan du jo skrive, når du lige er herovre. Du har heller ikke set resten af huset

- Jeg sender dig lige en besked. Så har du også mit

Milla sendte beskeden. Kort efter hørte hun Marians telefon summe i jakkelommen. Marian reagerede ikke på det.

- Skriv, hvis du kommer til København

- Det gør jeg sjældent, sagde Marian. Men jo, jeg skal nok skrive

Bilen drejede ind på tanken ovenfor byen. 

- Er det okay, hvis jeg sætter dig af her? Det er så besværligt at køre rundt nede i bygaderne med den her store bil, og jeg skal alligevel lige tanke

- Det er så fint. Jeg er næsten hjemme. Tak for hjælpen i dag

- My pleasure. Se dig for, når du løber rundt i København

- Det skal jeg nok

- Og kom snart igen. Du er altid velkommen

Milla grinede på en måde, som hun ikke havde gjort længe. Det var et selvtilfredst grin. Marian lænede sig så langt mod hende, som sikkerhedsselen tillod. De kyssede længe, før Milla åbnede bildøren og stod ud