Så længe jeg kan huske har jeg altid forbundet mit underliv med smerte eller en følelse af noget var galt, lige fra min første menstruation, til min første seksuelle oplevelse og mit første besøg hos en gynækolog.
Er der noget galt med mig?
Jeg husker tydeligt at jeg som 15 årig, ung og nyforelsket, havde set frem til at skulle være intim med min daværende kæreste, men måtte gå derfra med en følelse af nederlag og et stort spørgsmålstegn indeni.
Da jeg første gang lod min daværende kæreste røre ved mig, opstod en ubehagelige og næsten ulidelige smerte. Det satte en masse tanker igang i mit hoved om hvorvidt det var mig der fejlede noget, eller om det var ham som måske bare ikke helt havde styr på hvad han skulle. De veninder jeg søgte til for vejledning, forsikrede mig om at der selvfølgelig ikke var noget galt med mig og jeg måske bare ikke havde været tændt nok eller han ikke helt kunne finde rundt dernede. Jeg prøvede at glemme episoden og tænkte det nok ville blive bedre næste gang. Men næste gang blev ikke bedre og heller ikke gangen efter den. Jeg blev urolig for om der var noget galt med mig og der forplantede sig en usikkerhed indeni mig.
Jeg valgte, efter utrolig mange overvejelser, at få en tid hos min læge, fordi jeg inderligt ønskede en bekræftelse om, at jeg var helt normal og rask. Ved lægebesøget var det så svært at undersøge mig, på grund af min krops modvillighed, at jeg var nødt til at blive henvist til et gynækologisk ambulatorium. Her startede et, når jeg ser tilbage, lidt rodet forløb med en fejldiagnose. Jeg gik længe og troede, jeg fejlede noget andet end hvad jeg egentlig gjorde. Samtidig startede jeg også hos en fysioterapeut, der skulle hjælpe mig til at slappe mere af mit bækken, da jeg var blevet vant til at gå og ubevidst spænde i mit underliv. En mekanisme min krop bruger, for hele tiden at være på vagt overfor smerte.
En rigtig diagnose
Fysioterapeuten hjalp mig utroligt meget. Både med mit selvværd, mit forhold til min krop og mit mindset. Det var også hende, som introducerede mig for udtrykket Vulvodyni for første gang. Denne diagnose gav meget mere mening for mig, end den som lægerne havde givet mig tidligere. Vulvodynien var langt mere relaterbar for mig men også skræmmende, da det jo desværre er sådan med vulvodyni, at det lidt er et stort spørgsmålstegn. Der er ikke nogen facitliste til årsager til sygdommen eller behandlingsmetoder som har belæg for at virke.
Derfor står man lidt tilbage med en følelse af at være tom indeni. Jeg har ofte været utrolig frustreret og vred, fordi jeg har følt det har været så uretfærdigt at det lige var mig som skulle rammes af dette. Hele denne vrede er nok født af en stor sorg indeni, for det er en sygdom som tager meget på en, både psykisk og fysisk. Den er ofte svær at forholde sig til, netop fordi man ikke bare kan sluge en pille og så ophører smerterne. Smerterne er der, for nogle hele tiden, for andre engang imellem, men de er der og det er svært at bekæmpe dem og acceptere dem.
Det vi ikke taler om
Vulvodyni er et kæmpe tabu og jeg er overbevist om at der er mange som slet ikke ved hvad det er, det har jeg selv været med til at være skyld i, da det er en diagnose jeg har skjult for alle og været ekstremt skamfuld over. Jeg er sikker på at hvis vi italesatte det mere, ville det blive nemmere at snakke om og dermed ikke længere være en skamfuld ting at skjule. Det kunne gøre det nemmere at skabe et forum hvor folk kunne føle sig trygge til at dele ud af deres historie og give tips til hvordan man som person med vulvodyni også kan opnå et behageligt sexliv med nydelse.
Jeg har efterhånden afprøvet flere behandlingsmetoder, fysioterapi, akupunktur, xylocain (bedøvelsescreme) og for nyligt botox. Ingen af de ovenstående har desværre vist sig at være min mirakelkur, men det stopper mig ikke i at forsøge mig med andre ting. Selvom jeg har smerter i mit underliv og ikke kan gennemføre et samleje med penetration, så er det ikke ensbetydende med at jeg skal give op på et sexliv som indebærer nydelse. Personer med vulvodyni fortjener i lige så høj grad nydelse gennem sex, som alle andre.
Der er blot nogle udfordringer som man både selv, men også ens partner, skal lære at navigere rundt i og finde løsninger til.
