Diskret levering & Gratis fragt på ordre over 599,-

Use coupon code WELCOME10 for 10% off your first order.

Cart 0

You are 100 kr away from free shipping.

5 tips: Sådan bruger I vibratoren sammen

5 tips: Sådan bruger I vibratoren sammen

Illustration af Ida Lindbæk

Hvis du troede, at din vibrator udelukkende var til for fornøjelsens skyld, når du er alene hjemme, så har vi en nyhed til dig: Din vibrator-buddy er fantastisk selskab til solosex, men mindst lige så god at have ved hånden, når du har sex med en partner. 

Har du lyst til at finde dit favoritlegetøj frem, næste gang du har sex med andre, men er du i tvivl om, hvordan du skal bære dig ad, så læs med her. 

 

Vælg en vibrator I kan bruge som par

For det første kan det virke uoverskueligt, hvilken vibrator du skal vælge. Der er forskellige måder at bruge vibratoren sammen, men det er en god idé at vælge en, der ikke er i vejen eller spænder ben for, at I kan bevæge jer frit. En suction vibrator kan f.eks. vær upraktisk, hvis I har sex i missionærstillingen eller har  oralsex, fordi dens hoved er forholdsvis stort. Til gengæld kan den fungere i andre stillinger. 

En lille og praktisk bulletvibrator vil til gengæld ikke være i vejen. Og der findes også parvibratorer, der er lavet til at stimulere begge på samme tid. Efterhånden som I udforsker sex med legetøj som par, bliver I klogere på, hvad I kan lide, og hvad der ikke fungerer for jer. 

Hvilke vibrator bør I så investere i? Vi guider dig igennem her:

 

Klitorisvibrator

En vibratortype, der kommer i mange former og farver, og som er lavet til at stimulere klitoris med sine intense vibrationer. Det er meget muligt et af de mest alsidige stykker sexlegetøj, fordi den på trods af sit navn kan bruges til at stimulere meget andet end klitoris. Brug den f.eks. på mellemkødet eller på nosserne - men tjek altid lige med din partner, om det føles nice. Alle kroppe er forskellige - og på nogle kropsdele føles det mere intenst at blive stimuleret med en vibrator, end på andre. 

Men summa summarum: Hvis du vælger en lille og handy klitorisvibrator, vil du kunne stimulere dig selv eller din partner i stort set alle sexstillinger.

 

Buttplug

Ikke alle buttplugs kommer med vibrationer, men nogle gør. Et buttplug er til dig, der kan lide følelsen af at blive fyldt ud, og I kan faktisk begge have et buttplug indført i anus under sex, hvis I har lyst. Der sidder mange pleasure-punkter i din numse, og vil I gerne bruge en vibrator sammen, mens I har analsex, er et vibrerende buttplug genialt. Brug aldrig en almindelig vibrator analt - du kan risikere, at den smutter op i dig, hvis der ikke er en form for bagstopper på. Derfor: Vælg en vibrator, der er lavet til formålet. 

 

Fjernstyret vibrator

En fjernstyret vibrator er helt oplagt at bruge sammen med din partner. I kan bruge den til at tage kontrol over, hvornår den anden skal stimuleres, og mange fjernstyrede vibratorer er også så små, at de kan sættes fast i undertøjet, så I kan tage jeres vibratorleg med ud i offentligheden: Når I skal i kælderen for at vaske tøj, en tur i Netto - eller til fest.  

 

Parvibrator

Der findes også vibratorer, der er lavet til at stimulere jer begge på én gang. Parvibratorer kommer i et væld af farver, former og designs alt afhængigt af, hvilke kønsdele de skal passe til. En parvibrator er en dejlig tilføjelse til udvalget af sexlegetøj, hvis I gerne begge vil stimuleres på en og samme tid.

 

5 tips: Hvordan bruger vi vibratoren sammen?

Det kan lyde som en kliché, men den er altså god nok: Kun fantasien sætter grænser. Men mangler I inspiration, så er her et par bud på, hvordan I kan gribe det an:

I kan skiftes til at styre - lad den ene være i kontrol, mens de stimulerer den anden med vibratoren, mens I har sex. Det kan både være uden penetration eller mens den ene af jer bliver penetreret.

Vis din partner, hvad du kan lide - stimulér dig selv med vibratoren, mens din partner ser på. De bliver både klogere på, hvad du kan lide, og der kan også være noget ret så frækt i at kigge på og i at blive kigget på.   

Stimulér dig selv - I kan også tage jer af hver jeres tilfredsstillelse og stimulere jeres egne erogene zoner, mens I har sex, for at nå til klimaks.

Brug vibratoren til oralsex - hold f.eks. vibratoren mod din kind eller kæbe, mens du giver et blowjob, for at give din partner en våd og vibrerende oplevelse. Eller hold den mod klitoris, mens du slikker din partner.

Husk at en vibrator ikke kun er til vulva - som nævnt kan en vibrator bruges mange andre steder end på kitoris. En lidt bredere vibrator - som f.eks. Mushy, du kan finde på vores webshop - hvor vibrationerne bliver fordelt over en større flade, kan også bruges til at bevæge og og ned ad et penisskaft.

 

Hvordan fortæller jeg min kæreste, jeg gerne vil bruge sexlegetøj?

Synes du, det er svært at finde ud af, hvordan du introducerer din partner for din vibrator ? Her er et par idéer:


- Skriv en vibrator på din ønskeliste til din fødselsdag (nej, måske ikke lige den version, du sender til din mor) og at introducere idéen, uden at du behøver at “tage snakken”.


- Forær din partner en vibrator i gave. Pak den ind og sæt en lille seddel på, hvor der står: “Måske vi kan lege med den sammen?”. 


- Lad dem vide, at vibratoren ikke er en erstatning for dem - det er en tilføjelse til jeres ellers fantastiske sexliv.


- Læs vores guide 5 gode råd: Sådan introducerer du vibratoren i dit parforhold.