Altid diskret levering. Fri fragt på ordre over 599,- kr

Use coupon code WELCOME10 for 10% off your first order.

Cart 0

You are 100 kr away from free shipping.

Guide: 10 tips til bondage

10 tips til bondage

Det første bogstav i ‘BDSM’ står for ‘bondage’, og er en kink for dig, der bliver tændt af enten at blive bundet og underkaste dig dine partnere, eller at være den, der binder og tager kontrollen over andre.

Det er en kink, hvor fleste kan være med, uanset om du er til blid bondage med blindfoldning, eller om du er til avanceret bondage-binding. Her får du en bondage-guide med tips, tricks og gode råd.

 

Hvad er bondage?

Bondage er en blidere gren indenfor BDSM. Dette er ikke en fuld indføring i BDSM men en guide til, hvordan du kommer i gang med bondage-delen.

Bondage stammer oprindeligt fra den japanske rebkunst shibari, som består af en række æstetiske bindeteknikker. Oprindeligt var det en teknik, som japanske samuraier brugte til at binde og transportere deres krigsfanger. 

I denne guide vil du få en introduktion til den type bondage, som er mest anvendt i den vestlige del af verden, hvor vi leger mere med cuffs, gag-balls og blindfolding. Der er ikke så meget fokus på sexstillinger og penetration. I stedet er det centreret om legen mellem kontrol og underkastelse.

 

Hvordan kommer jeg i gang med bondage?

At udforske en kink sammen kan bringe dig og dine partnere endnu tættere på hinanden. For at få den bedst mulige oplevelse, er det vigtigt, at I snakker jeres forventninger, fantasier og ønsker til jeres fælles bondage-eventyr godt igennem, inden I går i gang.

I bondage er der en ‘dominant’, der tager kontrollen, og en ‘submissiv’, der overgiver kontrollen. Sammen leger man med grænserne mellem nydelse og smerte, kontrol og underkastelse. Så et godt sted at starte er at aftale, hvordan rollerne er fordelt.

Derefter kan I tage en snak om, hvor I gerne vil starte - er det blid dominans med at binde hænderne sammen, eller ønsker I at gå i gang med de mere avancerede bindeteknikker. Snak om, hvad I hver især gerne vil have ud af oplevelsen - skal det være seksuelt og legende, eller sensuelt og intimt?

I bondage handler det meget om at aflæse og mærke hinanden, og derfor er det vigtigt, at du gør det med en, du har tillid til og er tryg ved. Længere nede på siden kan du læse gode råd til sikkerheden, som også er vigtig at tage en snak om inden.

 

Hvordan binder man en bondage-knude?

Begynder-knuden ‘single column tie’, der også er kendt fra shibari, er grundknuden, du kan lave mange andre bindinger ud fra - uanset om det er blid bondage eller den mere hard-core slags. Knuden kan laves på overarm, underarm, ben, lår og mave. 

Øv dig, inden I går i gang, så du og din partner i ikke skal filtreres unødvendigt ind. Knuderne kan du øve dig i at binde på dit eget ben. Se i denne Youtube-video, hvordan du laver den

 

Hvilket udstyr har jeg brug for?

Nogle af det mest brugte udstyr til bondage er:

  • Blindfold til at komme for øjnene
  • Halsbånd til at fiksere den submissive med
  • Reb lavet specifikt til bondage-binding og bondage-knuder
  • Gag-ball til at komme i munden på den submissive, så det ikke er muligt at tale
  • Cuffs og manchetter (aka. håndjern) til at lænke hænder/ankler sammen eller fast til eks. seng.  

Hvor meget af det, du har brug for, afhænger af, hvor blidt du vil starte.

 

3 kinky tips til jeres bondage-leg

1. Single bondage

Ønsker du at spice sex med dig selv op og udforske din kink alene, så kan du bruge cuffs. Lænk den ene ende fast til hovedgærdet og den anden ende omkring dit håndled. 

Klub venus’ superhero cuff kan du åbne med én hånd og vores gag-ball vil du også selv kunne tage på og af. Hvilket er ret smart, hvis du dyrker bondage alene. 

 

2. Fikseret i mørket

Den submissive bliver sat på en stol med bind for øjnene og hænderne fikseret på ryggen med cuffs. Anklerne kan fastgøres til stolebenene med enkle bondage-knuder.

Den dominante pirrer partnerens krop med fjer, isterninger eller andet.

 

3. Udstrakt og stille

Er der en loftbjælke eller krog i loftet, kan I tage den i brug. Den submissive fikseres med cuffs og armene strakt over hovedet. Giv den Submissive en gag-ball i munden og udforsk derefter kroppen med varme, kulde, pisk og lette berøringer.

Har I ikke lige en loftbjælke til rådighed, kan I gøre det samme liggende med armene og evt. ben spændt fast til gærdet på sengen.

 

7 gode råd til sikkerhed, når du eksperimenterer med bondage

1. Spørg ind

Selvom I har haft en god snak inden, I går i gang, så husk at spørge ind til den partner, der er bundet, både før under og efter jeres bondageleg. Det kan udløse stærke følelser at overgive alt kontrol. Lav på forhånd jeres egen lille personlige bondage-guidelines med regler for, hvordan det hele skal forløbe.

 

2. Snak sammen efter 

Det kan være en vild, fantastisk og også voldsom oplevelse for mange. Den, der bliver bundet, skal overgive kontrollen og have fuld tillid til sine partnere. Det kan være en øvelse for mange. Det samme kan det være at tage den fulde kontrol. Så ud over en endorfin-rus og følelses af større samhørighed, så kan det udløse andre følelser, som I skal snakke igennem efterfølgende.  

 

3. Safe word

Aftal på forhånd et ord, I kan sige, hvis I ønsker at legen skal stoppe helt, fordi den submissive bliver utilpas på den ene eller anden måde. 

 

4. Husk saks

Hvis I bruger reb, så hav altid en saks lige ved hånden, hvis den submissive vil fri hurtigt. Eller hvis knuderne ikke er til at få op.

 

5. Brug gennemtestede knuder og udstyr

En ting I ikke skal eksperimentere med, er at opfinde jeres helt egne knuder. Hold jer til de originale bondage-knuder, når I skal binde hinanden. De er sikre og nemme at komme ud af. Det samme gælder bindematerialer. Brug kun reb og produkter, der er beregnet til formålet. Garn, malertape og polyreb er hverken sikkert eller sexet.

 

6. To-finger-reglen

Uanset, om I bruger reb eller cuffs eller andet til at binde hinanden med, så skal der altid kunne være to fingre mellem det, der fikseres med, og huden. På den måde undgår I farlige situationer og skader på nerver og væv.

 

7. Ingen hals

Hold jer fra at binde reb omkring halsen. I kan i stedet bruge et halsbånd, beregnet til formålet. Og husk desuden, at du aldrig må trække i halsbåndet bagfra - det kan blokere luftvejene. Hvis du gerne vil trække din partner ved halsbåndet, skal det altid være forfra, så trykket ligger på nakken. 

 

Hos Klub Venus finder du masser af inspiration til dit sexliv. Læs bl.a. vores guide til dig, der har svært ved at blive tændt, vores tips til bækkenbundskugler, og vores artikel, der besvarer spørgsmålet hvordan bruger man en dildo?