5 gode sexstillinger til dig der er gravid

Illustration af Ida Lindbæk

Let’s be honest: Maven er i vejen, og det ekstra menneske i din krop lægger ikke nødvendigvis op til avancerede sexstillinger, der får din partner til at måbe. Men det betyder ikke, at sex, når du er gravid, behøver at være hverken en utopi eller røvkedeligt.

Vi har samlet 5 sexstillinger til gravide, hvor der er tænkt på både ergonomi og nydelse.

 

Udfordringer ved sex når du er gravid

Maven er større og fylder, bækkenet værker og du har ømme bryster og væske i benene. Efter nogle måneder, kan det være svært at ligge ordentligt - og nogle sex-positioner er helt udelukket, fordi du ikke kan ligge på maven, eller svinge benene om bag nakken. Eller bare op, i det hele taget. Men det behøver ikke frarøve dig nydelse og sassy sexstillinger med din partner.

 

Hvornår skal du undgå sex som gravid?

Oplever du komplikationer, blødning, smerter eller lignenden, så hold dig fra sex indtil du har snakket med din læge eller jordemoder. Safety first. Sex må aldrig gøre ondt - heller ikke når du er gravid. 

Er penetrationssex helt udelukket for dig under graviditeten, enten på grund af manglende lyst eller komplikationer, så græd ikke. God sex behøver slet ikke at involvere penetration: Du og din partner kan forkæle hinanden med oralsex og fokusere på at stimulere kroppens erogene zoner. I tantraens erotiske univers er der f.eks. masser af inspiration at hente til, hvordan I kan opnå større intimitet og samhørighed helt uden penetration. Gå evt. på opdagelse i vores guide til tantra-stillinger.

 

Hvilken sexstilling er bedst når man er gravid?

Hvilke sex-positioner, der er er bedst, når du er gravid, afhænger 100% af dig og din krop. Føler du for at kaste dig ud i akrobatiske kama sutra stillinger, så gør du det - og er du mere til de klassiske stillinger, så er det dem, du går med.

Vi har samlet 5 sexstillinger til dig, der er gravid og skal have plads til maven. I det følgende kalder vi den ene person for “giveren” og den anden for “modtageren”. Giveren er den, der penetrerer den anden med enten penis, en finger eller f.eks. en dildo. Og modtageren er den, der bliver penetreret. De fleste af stillingerne fungerer også til sex uden penetration. 

 

1. Doggystyle - I doggystyle er der riiigeligt med plads til maven. Som modtager står du på alle fire, og hvis det ikke er behageligt, at maven hænger frit, kan du lægge en dyne under dig og lade maven hvile på den. Giveren står bag dig og kan penetrere både analt og vaginalt. Giveren har begge hænder fri til kærtegn af bryster og klitoris - eller til et fast tag i hofter eller hår. Hvis du har lyst til at udforske dit g-punkt, så er denne stilling helt oplagt til lige netop det! Du kan læse mere i vores guide hvordan finder jeg mit g-punkt


2. Liggende ske - Bliver kroppen træt i doggystyle, så læg dig på siden i denne liggende sexstilling, hvor din mave kan hvile på underlaget. Giveren lægger sig bag dig med sin mave mod din ryg. Her kan giveren penetrere og stimulere dig bagfra, og du kan forsvinde ind i giverens varme favn, hvor I sammen kan variere tempo og dybde.

3. Stående ske - Har din krop det bedst oprejst, så rejs den liggende ske op på højkant. Støt dig op af en væg, en sengegavl, køkkenbord eller lignende. Giveren stiller sig i denne samlejestilling bag dig og kan penetrere dig. Begge hænder er fri til at stimulere dig, holde om dig eller I kan flette jeres hænder sammen mod væggen.

 
4. Cowgirl - Vil du være on top, er der rigtig god plads til maven i denne sexstilling. Giveren lægger sig på ryggen, og du sætter dig på hug ovenpå, med maven mod din partner. I har i denne sex-position mulighed for øjenkontakt og for at kærtegne hinanden. I kan også variere samlejestillingen ved, at du vender dig med ryggen til din partner - stadig på hug. Du kan sætte dine hænder mellem din partners ben, for bedre støtte, når du skal ride og og ned.


5. Liggende Lotus-stilling - Giveren sætter sig med bøjede og let spredte ben på gulv eller seng. Du lægger dig på ryggen og folder dine ben rundt om din partners underkrop, så jeres underliv er helt tæt. Herfra kan giveren penetrere og stimulere dig enten med penis eller dildo. Er det ubehageligt at ligge helt fladt på ryggen, kan du hæve din overkrop med puder.

Vil du og din partner prøve flere forskellige stillinger af, så dyk ned i vores guide 14 sexstillinger du ikke vil gå glip af

 

Kan sex skade baby?

Du kan hverken ramme fosteret, sætte gang i en abort eller på anden måde skade baby under sex, når du er gravid. Baby ligger godt beskyttet i livmoderen omgivet af fostervand og en penis eller dildo kan slet ikke komme i nærheden. 

Nogle danske studier tyder endda på, at sex under graviditet kan være direkte gavnligt og være med til at reducere risikoen for svangerskabsforgiftning. Bonus!

Så med mindre, at din læge af den ene eller anden grund har frarådet sex under graviditeten, så ro på og fortsæt den gode sex.

 

Kan sex sætte fødslen i gang?

Har du en helt normal graviditet uden fare for at føde for tidligt på grund af eksempelvis forkortet livmoderhals, så kan samleje under graviditet ikke sætte fødslen i gang.

Dog er der noget der tyder på, at du omkring din terminsdato kan sætte skub i en fødsel ved at dyrke sex og på den måde undgå igangsættelse. Så hvis I bliver trætte af at vente og kalenderen siger ‘termin’, er det en oplagt mulighed for at prøve disse 5 gode sexstillinger til gravide af.

Det er forresten meget normalt at opleve ekstra tørhed i skeden, når man er gravid. Derfor kan du måske få gavne af at læse vores guides hvilken glidecreme skal jeg vælge og hvorfor kan jeg ikke blive våd.