Erfaringer med analsex: 13 historier fra den virkelige verden

Illustration af Ida Lindbæk

Overvejer du selv at have analsex - eller har du allerede det sorte bælte i numselege? Hvis du ikke er helt sikker på, om det overhovedet er noget for dig. Eller hvis du selv har gjort dig dårlige erfaringer med analsex og tvivler på, at det nogensinde kommer til at føles nice at få noget som helst stukket op i numsen. Så har vi samlet en hel bunke af historier, der måske vil overbevise dig om det modsatte. Det kan også være, at du efter at have læst dem beslutter dig for, at det slet ikke er noget, du har lyst til at prøve. 

Og det er også helt ok. Det vigtigste er, at du kun gør, hvad du selv har lyst til - og kun sammen med personer, du stoler på og som respektere dine grænser.  

Vi har bedt vores skønne community dele deres erfaringer: Både de gode og de mindre gode. For heldigvis kan man jo også lære af dårlige oplevelser, så der er en chance for, at det bliver bedre næste gang.    

Inden du kaster dig ud har analsex, er det også en god idé at læse vores guide til analsex første gang.


Hvordan føles analsex?

Analsex kan føles skønt. Nogle beskriver det som en fornemmelse af at være “fyldt ud”, mens det for andre måske lige så meget er tanken, der er fræk og pirrende. Første gang vil det måske føles nyt og anderledes, fordi det også kan føles som om, du skal på toilettet. 

Området omkring anus - altså endetarmsåbningen - er ekstra følsomt, og derfor oplever mange, at de nemt får en orgasmen, når de bliver stimuleret lige præcis der. Samtidig bliver andre erogene zoner og følsomme punkter også stimuleret på en anden måde, end du er vant til.


Har du en vulva, bliver bagvæggen af din skede også stimuleret, når du har sex analt - nogle taler endda om A-punktet, der efter sigende skulle minde om G-punktet, og som sidder mellem din livmoderhals om din blære. A-punktet bliver indirekte stimuleret under analsex. 


Er du født med en penis, bliver din prostata, der er meget følsom og svulmer op under sex, stimuleret, når en strap on, penis eller dildo bliver ført ind i dit anus. Og fører du din penis ind i din sexpartners anus, føles det som om, at du bliver omsluttet stramt, fordi ringmusklen og endetarmen er lavet til at lukke sig sammen i modsætningen til en vulva, der er mere elastisk og blød. 

Når alt det er sagt, så er der nok ikke andre, der kan beskrive, hvordan det helt præcist vil føles for dig. Men derfor kan du sagtens få noget ud af at læse om andres gode (og dårlige) erfaringer. Læs historierne fra vores community her:

1. Han spurgte hele tiden, om jeg var okay

Jeg vil gerne fortælle om første og anden gang, jeg havde analsex. Det skal lige siges, at jeg har været utrolig skeptisk, hvad angår analsex, da jeg ikke kunne forestille mig noget så “stort” skulle komme ind af det lille bitte hul. Første gang var med min ekskæreste gennem 6 år, så jeg stolede virkelig på ham (hvilket jeg ikke skulle have gjort), da det var et meget ømt punkt for mig, og det var noget, han rigtig gerne ville. 

Jeg tænkte, at det har han styr på, og han havde forberedt sig med glidecreme og havde varmet mig okay op. Da han tror, jeg er klar, kan jeg mærke, at han tager sine fingre ud, og så smadrer han ellers bare sit lem mod min stakkels røv (han havde set for meget porno og tænkte, det var sådan, det skulle gøres), hvilket resulterede i, at jeg flækkede og blødte ret meget. Det var en forfærdelig oplevelse, og jeg lovede mig, selv at det skulle ALDRIG ske igen!


Min gode oplevelse med analsex var, da jeg mødte en fyr et par år senere, som jeg stolede på både seksuelt og personligt. Vi snakkede rigtig meget om det, og jeg kunne bare mærke, at han vidste, hvad han talte om. Jeg fortalte ham om situationen med min eks, og at det på baggrund af det gjorde mig lidt nervøs at skulle kaste mig ud i det igen. Han var super forstående og beroligede mig rigtig meget. En dag, da vi var sammen, spurgte han mig, om jeg ikke ville have noget massage, og det sagde jeg jo ja til. Han begyndte at massere min lænd og baller og efter det, tog det fart: 


Han varmede mig rigtig godt op og spurgte hele tiden, om jeg var okay, hvilket var rigtig rart. Også spurgte han, om jeg var klar, hvilket jeg følte, jeg var og woooow en oplevelse! Jeg har aldrig oplevet noget så godt, så analsex med ham er et kæmpe go! Jeg har virkelig fundet ud af, at man bare skal finde den rette, og at det er så super vigtigt, at manden ved, hvad han laver! Er så glad for, at han fik mig “overtalt”!


2. Har fundet ud af, jeg synes, det er møg frækt at lege med andres røv

Jeg holder selv meget af analsex, og jeg gør mig altid ren inden, for det gør, at jeg bedre kan slappe af og nyde det. Jeg har fundet ud af, at jeg også selv synes, det er møg frækt at lege med andres røv, og der sørger jeg for at varme dem godt op med tunge, finger og vibration, før jeg penetrere dem med en strap-on. 🔥 ANALSEX FOR THE WIN 😈🔥😈🔥😈🔥 

For mig er analsex lidt beskidt, og på trods af, at jeg elsker analsex, så leger jeg aldrig selv analt. Jeg tror, det er fordi, jeg forbinder mig selv med en "pæn pige" (det er jeg bestemt ikke, men den illusion kan jeg godt lide), og pæne piger leger åbenbart ikke med deres egen røv. Men nu har jeg sat foden ned overfor disse tanker og købt et buttplug med vibration, som jeg samler mod til at lege med. Det er skørt, at jeg ELSKER at lege med min røv med andre, men er lidt bange for det når jeg bare er mig. 🤷‍♀️


LÆS OGSÅ: 9 gode råd: Sådan bruger du et buttplug

4. Det skete så forsigtigt og med så meget omsorg

Jeg havde svoret, jeg aldrig skulle prøve analsex - liiiige indtil jeg mødte en partner, som jeg stoler fuldstændig på, og som har lært mig mange ting i sengen i mit tempo 🙏🏼♥️ Så min “anal-mødom” blev taget en aften, lettere tipsy, på alle fire på et billardbord 😅 Jeg kunne mærke de nysgerrige hænder, og jeg gav lov. Det skete så forsigtigt og med så meget omsorg. Aldrig har jeg været så nervøs, men det føltes amazing 🤩 …spol frem til at jeg i dag elsker det og glædeligt leger med buttplug - både med og uden partner. 😂🥳🙌🏼

 

5. Han respekterede, at det foregik i mit tempo

Jeg har haft en dårlig oplevelse med analsex med en partner, jeg ikke kendte særlig godt og stolede på. Det gik for hurtigt og gjorde vildt ondt. Jeg var meget skeptisk med at prøve det igen, men jeg fik en kæreste, som jeg efter et halvt år prøvede det med. Forspillet var langt og godt, så vi begge var tændte og klar på det. Han var rolig, gik stille frem og respekterede, at det blev gjort i mit tempo. Det endte med at blive en rigtig god oplevelse og gav mig flere orgasmer undervejs.

Klart noget, jeg vil prøve igen med en partner, jeg stoler på, godt forspil, god forberedelse og en ordentlig omgang glidecreme. Jeg håber min historie kan være med til, at flere tør kaste sig ud i det. 🙂


6. Det hjalp at indse, at jeg synes, det er dejligt

Jeg er generelt stor tilhænger af analsex. Jeg kommer stort set med det samme, hvis jeg rører ved mig selv, imens han er oppe i mig, eller hvis et buttplug er. Det hjalp mig, da jeg indså, at jeg syntes, det var dejligt, for så kunne jeg slappe meget mere af, fordi jeg følte, det var noget, jeg gjorde for min egen skyld - og ikke kun for hans. God opvarmning med en masse glidecreme er dog altid at foretrække. 🙏


7. Brug ALTID glidecreme. ALTID

Vi havde haft analsex før, min kæreste og jeg, og en dag var vi fulde, og han insisterede på, at glidecreme ikke var nødvendigt, så han spyttede bare godt og grundigt og went in… det blev et hurtigt nej tak herfra. 🥲 ALTID brug glidecreme. ALTID. Spyt er IKKE nok. 😭 Og så ville jeg ønske, jeg havde turde kaste mig ud i buttplugs, før analsex, da det gjorde selve oplevelsen af analsex så meget bedre, at der ikke samtidig med sex-delen var den der “av for filan”-tilvænningsperiode. 🥰


8. Han havde sværere ved at forstå, hvor langsomt det skal gå

Jeg havde en god oplevelse og var positivt overrasket. Dog blev jeg bevidst om, hvor lidt jeg vidste om det, da vi var i gang. Vi brugte vandbaseret glidecreme, og jeg syntes det forsvandt meget hurtigt. Det var svært for os at gå langsommere til værks, end når vi har vaginal sex. Han havde sværere ved at forstå, hvor langsomt det skulle gå (tror det kan skyldes porno #turboanalsex og manglende forståelse for, hvordan det føles at have en pik i sin røv). 

Jeg troede aldrig, jeg ville synes godt om det, men efterfølgende har jeg haft lyst til at prøve det igen. Ved ikke, hvor jeg skal starte eller slutte for at få en endnu bedre oplevelse. 


 


9. Vi havde en åben dialog før, under og efter

Jeg lå med min daværende kæreste i gymnasietiden, og vi havde længe overvejet analsex, men ingen af os vidste, hvordan vi skulle gøre det. Det var en random tirsdag aften, og vi lå og nussede og rørte ved hinanden. Lige pludselig rækker han hånden ned i sin taske, hvor han så har taget en glidecreme med, som havde ligget der i noget tid. Det lykkedes. Jeg følte mig så tryg og tilpas. Dels fordi, det var en person i mit liv, jeg var tryg ved, men mest af alt fordi vi havde en åben dialog før, under og efter, hvilket gjorde det til en super oplevelse. 


Jeg har haft analsex siden, og hver gang sørger jeg for at starte en samtale op inden for at skabe et trygt rum for mig selv og min partner. Og (kæmpe plus) lige siden dette første møde med glidecreme har det været en trofast følger - anal eller ej. 💖❤️‍🔥


10. Jeg var nok ikke helt klar

Vi gjorde det første gang, fordi min kæreste gerne ville, og det var desværre først bagefter, det gik op for mig, at jeg nok ikke var helt klar, så det blev efterfølgende et ret sårbart emne for mig, som vi har taget det stille og roligt med. 🌱


11. Tidligere har jeg sagt ja til det for at behage mine partnere

Jeg har altid været åben overfor det, men har aldrig brudt mig rigtigt om det: Tidligere har jeg sagt ja til det for at behage mine partnere, men det har desværre bare aldrig været rigtig godt, og det har lidt været en frygt at skulle deale med det i nyere relationer.

Min holdning til det og følelse med det er nu TOTALT ændret, og det er blevet en kilde til ekstrem nydelse for mig, fordi jeg har fundet en partner, som respekterer mine grænser, lytter til mig og lader mig tage det (eller den, høhø...) i mit tempo. Kæmpe anbefaling herfra: kommunikation og respekt! ♡


12. Problemet vi ikke have overvejet

Jeg brugte min helt nyindkøbte love beads (analkæde, red.)  under forspil med en partner, hvorefter vi havde sex, mens den stadig sad oppe. Vildt dejligt. Kan klart anbefales. 


Problemet, vi ikke havde overvejet, var dog, at der ligesom ikke er en stopklods på den, som der er på f.eks. standard buttplugs, så da vi var færdige, kunne vi ikke finde den. Den stak ligesom ikke ud og var ikke i sengen, så jeg måtte lidt grinende og lidt akavet smutte ud på badeværelset og undersøge sagen på egen hånd. Den var heldigvis stadig til at få ud, men jeg slipper den helt sikkert ikke en anden gang! Bare et lille tip hvis I skulle komme i samme situation, så I undgår suget i maven, når den pludselig er væk! 🌟


13. Det var lige på og hårdt, fordi vi ikke vidste bedre

Jeg prøvede analsex for første gang, da jeg var 15 år gammel sammen med min daværende kæreste. Der var ingen glidecreme eller blid opstart: Det var lige på og hårdt, fordi vi ikke rigtig vidste bedre. Vi kom nærmest ikke i gang, før jeg måtte stoppe på grund af for store smerter, og jeg svor, at det ville jeg ikke prøve igen.

Mange af mine veninder har snakket om deres erfaringer og delt viden med hinanden. Det vækkede min interesse for det, for det kunne jo være, at analsex også var andet end smerte?

Nu er jeg 19 år, har fået en ny kæreste og har forsøgt mig med analsex endnu en gang. Denne gang med glidecreme og rolig opstart, hvilket har vist sig at være en kæmpe optur! Analsex viste sig at kunne være rart og faktisk noget vi begge kunne nyde. Derfor kæmpe anbefaling herfra: At man starter roligt ud med fingre og masser af glidecreme og fortsætter måske med buttplug, måske uden.


Læs mere om analsex, se vores udvalg af analt sexlegetøj, og læs mere om, hvordan du bruger glidecreme.