Altid diskret levering. Fri fragt på ordre over 599,- kr

Use coupon code WELCOME10 for 10% off your first order.

Cart 0

You are 100 kr away from free shipping.

Hvorfor kan jeg ikke blive våd?

Hvorfor kan jeg ikke blive våd?



Hvorfor kan jeg ikke blive våd? Det kan virke helt fjollet, men mængden af - undskyld udtrykket - skedesekret kan så nemt gå hen og blive en stressfaktor under sex, som jo ellers er noget, der bør skønt og rart.

Er jeg våd nok? Tror min partner nu, at jeg ikke er tændt, fordi det ikke flyder ud af mig? Og værst af alt: Det føles slet ikke rart, når der ikke er smørelse til at få det hele til at glide.

Din krop er indrettet sådan, at du gerne skulle blive behageligt fugtig i skeden i forbindelse med sex. Hvis vi skal formulere det sådan helt tørt. For apropos tørt: Sex føles ikke altid rart, hvis du er tør. Og oven i det, så kan det blive en kæmpe stressfaktor og give en følelse af forkerthed, hvis du ikke har så nemt ved at blive våd, og du bliver måske bange for, hvad din partner tænker om det. 

Stress ikke. Vi hjælper dig på vej! 


Jeg bliver ikke våd under sex

Der kan være flere grunde til, at du ikke bliver våd under sex. Lad os gennemgå nogle af dem.

Grunde til du ikke bliver våd:

  • Du kan ikke give slip - At du ikke bliver våd, behøver ikke at være andet end en mindre mental blokering, der driller. Måske du og din kæreste har skændtes. Dit arbejde fylder i baghovedet. Eller du har dårlig samvittighed over, at det roder i stuen.
  • Du tænker på at gøre alting “rigtigt” - Måske du er fokuseret på, om du nu også lever op til de forestillinger, din sexpartner har. Måske du tænker over, hvordan din krop ser ud. Eller - ironisk nok - du tænker over, om du nu er våd nok.
  • Du er stresset - Der findes her-og-nu-stress over at “gøre sex rigtigt”. Og der findes komplekser over at “se ud på den rigtige måde”. Og så findes der en alvorlige langvarige stress, der får din krop til kun at vedligeholde de vigtigste vitale funktioner. Den slags stress kan også spille ind.  
  • Du er på p-piller - Dine p-piller sætter dit sexliv fri, men samtidig kan de også have indflydelse på, om du kan blive våd. Dine p-piller kan nemlig give en ubalance i østrogenniveauet i din krop.
  • Du har dårlige erfaringer med sex - Din krop bærer sin historie med sig. Præstationsangst, traumer, ubehagelige oplevelser og forestillinger om, hvordan ting bør være følger med i din bagage fra tidligere forhold, og det kan være svært at give slip på.
  • Overdreven intimvask - Ja, du vil gerne lugte dejligt. Men overdrevent brug af sæbe - også intimsæbe - ødelægger bakteriefloraen i vagina og kan give tørre slimhinder.   
  • Amning - Er du mor og ammer et lille barn, kan det også betyde mindre fugtige slimhinder. Det er helt normalt at være tør, mens du ammer. Problemet løser sig selv, når du igen holder op med amme.
  • Du tager medicin - Om det er antibiotika, allergimedicin eller antidepressiv, så kan det udtørre skedens slimhinder. Tjek indlægssedlen, der fulgte med din medicin. 
  • Overgangsalder - Nogle rammer den før andre, og det er ikke unormalt, at der går kuk i hormonerne, når din krop træder ind i den nye fase af sit liv. Østrogenmangel giver tørre slimhinder, og det betyder i sagens natur, at du bliver mindre våd under sex.

Det er helt normalt ikke at blive våd

Om det så skyldes for høje forventninger eller medicinske grunde, er det helt normalt ikke at blive våd under samleje. For nogle sker det kun af og til. For andre er det ofte et problem, ligesom det også kan variere, hvor våd du bliver fra gang til gang.  

Du behøver ikke at være drivvåd, for at et samleje føles rart. Nogle oplever endda, at de bliver for våde, mens de har sex. I virkeligheden skal du slet ikke fokusere på, om du er våd nok - eller om du er for våd. Du skal fokusere på, om den sex du har føles rar for dig. 


Svier det under eller efter samleje?

Sex skal føles rart. Sex skal ikke gøre ondt. Hvis det svier under eller efter sex, så kan tørre slimhinder i skeden være grunden. Det kan også være, at du er rigeligt våd, men at det alligevel gør ondt og svier imens eller bagefter. Måske du pletbløder eller det føles som om, at du har rifter i eller omkring skeden. Det kan også være, at det brænder, når du tisser. 

Grunden kan være tørre slimhinder eller skedesvamp. Det kan også hænge sammen med ubalance i dine hormoner. Fortsætter det over en længere periode, kan du spørge din læge til råds.


De 7 bedste råd, hvis du ikke kan blive våd

  • Tag en pause fra sex - Måske det er så simpelt, at du bare ikke har lyst. Tag en pause. Lad være med at have sex - med dig selv eller med andre - i et stykke tid. Og måske du så er klar til at genopdage dig selv om din krop på ny, når du får lyst igen. 
  • Dyrk mere sex - Ja, det kan lyde fjollet, men mere sex træner dit underliv, holder det sundt, styrker gennemstrømningen af blod og stimulerer de kirtler, der producerer skedesekret.  
  • Onaner - Tag toppen af præstationspresset og gå i seng med dig selv. Når du er alene mellem lagnerne, behøver du ikke at tænke på, om der nu er væske nok til at gøre det til en dejlig oplevelse. Gå på opdagelse i din egen krop, onaner på nye måder og undersøg, hvad du tænder på.
  • Fokuser på andre dele af din krop - Hav mindre fokus på, hvad der sker “dér nede”, og mere fokus på alle de andre skønne og sensitive kropsdele. Kan du lide at blive kysset på halsen? Bed din kæreste om at nappe dig blidt i brystvorterne. Eller måske du finder ud af, at du elsker at blive strøget over ballerne. 
  • Langt forspil - Måske det hele bare går for hurtigt? Måske du slet ikke når at blive våd, inden det hele er overstået. Sæt tid af til et langt forspil. Brug sexlegetøj for at trække det hele lidt ud. En vibrator kan måske tænde for en kontakt, du ikke anede, du havde.  
  • Drop P-pillerne - Men tag lige en snak med din læge først. De små piller kan lav rod i dine hormoner, og det kan godt være årsagen til tørken. Måske du skal overveje en anden præventionsform. 
  • Brug en glidecreme - Det er det ultimative lifehack. En god glidecreme gør tricket med det samme, og det er ikke uden grund, at det både er at finde på hylderne i dit lokale supermarked, apoteket og din foretrukne online webshop: Du er ikke den eneste, der tyr til glidecreme for at få det til at glide lidt nemmere. 

 

LÆS OGSÅ: Sådan bruger du en vibrator - den ultimative guide

Hvordan bruger man glidecreme?

Du kan have din glidecreme liggende diskret i din natbordsskuffe, hvor du nemt kan få fat i den, så du ikke skal ligge og lede efter den under sengen, netop som I er allermest tændte. Du kan presse lidt glidecreme ud i hånden og påføre det den del af kroppen, der mangler smørelse.

Det kan være mellem dine kønslæber eller et stykke sexlegetøj. Du kan varme glidecremen lidt op i hånden først, eller du kan drypper det ud over dit eller din partners kønsorgan - det kan føles koldt, men også pirrende. 

Det er en god idé at bruge en glidecreme, når du bruger erotisk legetøj, for overfladen af en vibrator eller en dildo føles langt dejligere, når der er creme på. Glidecreme er også et godt trick for en endnu rarere følelse, når du giver eller får et handjob. Og så er glidecreme også næsten obligatorisk, når du har analsex.

 

Vælg den rigtige glidecreme

Glidecremer kommer i mange variationer. Har du sex med kondom eller et stykke sexlegetøj, skal du bruge en vandbaseret glidecreme. Så er du sikker på, at cremen ikke reagerer med det latex eller silikone, kondomet eller legetøjet er lavet af. Ulempen ved en vandbaseret glidecreme er, at glideeffekten hurtigt forsvinder, fordi cremen bliver optaget af din hud og slimhinder.

Vælger du i stedet en silikonebaseret glidecreme, holder effekten længere. Cremen ligger sig oven på huden og forsvinder derfor ikke lige så hurtigt, som med den vandbaseret glidecreme. Du skal bare huske på, at I ikke skal bringe kondomer og legetøj ind i akten, når der er silikone i din glidecreme. 

Hav en flaske af hver slags liggende på dit natbord - så har du en til hver lejlighed!

 

LÆS OGSÅ: Kan du ikke komme? - Her er 8 råd til bedre orgasmer

LÆS OGSÅ: Guide: Her er de 8 bedste pornosider vi kender

LÆS OGSÅ: Hvor sidder klitoris? Komplet guide til kvindens underliv

Best Sellers