Altid diskret levering. Fri fragt på ordre over 599,- kr

Use coupon code WELCOME10 for 10% off your first order.

Cart 0

You are 100 kr away from free shipping.

Guide: Sådan masserer du prostata

guide: sådan masserer du prostata

Måske det er på tide at give din eller din partners prostata lidt kærlig opmærksomhed? Vi guider her til, hvordan du masserer det, der populært kaldes ‘mandens g-punkt’, men alle, der er født med en penis, har selvfølgelige dette punkt, der kan udløse intense prostata-orgasmer. 

 

Hvad er prostata?

Prostata er en kirtel, der producerer hovedparten af den væske, sperm består af. Prostataen er måske en af menneskekroppens bedst bevarede seksuelle hemmeligheder, da der kun er adgang til den via endetarmen, og århundredes socialisering har gjort det anale område vanskeligt og tabubelagt at udforske og nyde for mange. 

Det er en skam, for prostataen er en kilde til stor nydelse uafhængig af, hvilket køn og hvilken seksualitet, du identificerer dig med.  


Kendt som mandens g-punkt

For mange rimer prostata på sygdom og Movember-overskæg, fordi prostatakræft er en af de hyppigste former for kræft - også i Danmark. Men prostataen har nu også en mere positiv association: den er nemlig kendt som ‘mandens g-punkt’, hvilket betyder, at alle, der er født med en penis, kan opnå nydelse ved at få stimuleret prostataen gennem endetarmen.  


Hvor sidder prostata?

Prostataen er placeret i roden af penis lige under urinblæren, og urinrøret løber igennem den. Når en person med en prostata bliver tændt, svulmer prostataen op og bliver følsom overfor stimulering. 

Den opsvulmede prostata kan bedst sammenlignes med en valnød i både størrelse og i dens furede overflade, men du kan hverken se eller direkte røre ved prostataen, da den sidder inde i underlivet et stykke bag penis. Til gengæld kan du stimulere prostata analt, da den sidder ganske tæt op ad endetarmen. 


Hvad er prostata-massage?

Der er mindst to gode grunde til prostata-stimulering: nemlig helbred og nydelse. Vi tager den helbredsmæssige årsag først: Da prostataen er med til at producere sperm, kan sæd blive siddende i kirtlen, hvilket kan skabe en ophobning af bakterier, som kan være skyld i hævelse. Gennem prostata-massage kan du få tømt kirtlen, hvilket kan reducere risikoen for blandt andet prostatakræft og rejsningsproblemer og nedsætte hyppige tisseture om natten. 

Og så til den sjovere grund: For ud over kirtlens praktiske gøremål, så går prostataen også under navnet ‘det mandlige g-punkt’, hvilket betyder, at er du født med en penis, kan du opnå stor ophidselse og intense orgasmer ved massage af prostata. Faktisk oplever mange, at prostata-orgasmer er mere intense og langvarige end den orgasme, de får ved stimulering af penis. Det kan være svært selv at finde prostata med dine egne fingre, da der skal stimuleres 10-13 centimeter oppe i endetarmen, men du kan bruge en dildo eller få hjælp af din partners hænder eller penis. 


8 trin: Sådan masserer du din partners prostata

1. Tal sammen: Massage af prostata gavner både helbredet og kan være en direkte vej til at sende dig selv eller en partner i den syvende himmel, men for mange vil det være en ny og måske grænseoverskridende oplevelse at blive stimuleret så langt oppe i endetarmen. Derfor er det vigtigt, at du aftaler det med din partner, inden du går i gang med prostata-massage.

2. Skab tryghed: Prostata-massage er kun rart, hvis personen, der skal masseres, slapper af i ringmusklen. Sørg for, at I sammen har skabt en tryg og behagelig setting.

3. Vent til efter toiletbesøg: Prostata-massage kan give afføring, fordi det også stimulere endetarmen, derfor kan det være en god idé at lave prostata-stimulering lige efter, at din partner har været på toilettet. I kan eventuelt også bruge et lavement til at tømme tarmen lige før massagen af prostata.

4. Brug glidecreme: Vær generøs med mængden af glidecreme, da anus modsat vaginaen ikke selv hjælper med at danne fugt og smørelse.

5. Find den rette genstand: Du skal cirka 10-13 centimeter op i din partners endetarm for at kunne ramme det, der populært kaldes mandens g-punkt, så med mindre du har meget fleksible hænder, er det nemmere at bruge enten pikken eller en genstand, der har en afrundet spids og en glat overflade. F.eks. en dildo. Der findes flere forskellige prostata dildoer, der er udviklet til at matche formen på indersiden af tarmen.

6. Find den rette stilling: Den nemmeste måde at massere din egen eller din partners prostata er ved, at den, der skal masseres, står i en kravlende position med hænder og knæ på jorden.

7. Tryk og træk: Før forsigtigt din finger, penis, prostata-dildo eller den genstand, I har valgt at bruge, op i din partners endetarm og påfør et let tryk mod kirtlen, der sidder 10-13 centimeter oppe. Dette giver en intens følelse, der kan skabe erektion hos den, der bliver masseret. Herefter trækker du genstanden cirka 5 centimeter ud af endetarmen, slipper trykket og fører det forsigtigt ind igen. Gentag denne bevægelse omkring 10 gange, før du til sidst holder presset på prostataen i omkring 7 sekunder. Slip så trykket og gør det hele igen og igen og …

8. Husk hygiejnen: Endetarmen er et område med mange bakterier, så husk efterfølgende altid at rengøre den genstand, I har brugt til prostata-massagen med varmt vand og f.eks. en sæbe til sexlegetøj og vaske dine hænder grundigt - især, hvis du har brugt din finger.

Læs i øvrigt vores guide til korrekt rengøring af sexlegetøj.


Sådan masserer du din egen prostata 

Vejen til prostata-orgasme er nok kortere, hvis du får hjælp af en partner, men langt fra umulig at opnå alene. Brug guiden ovenfor og invester eventuelt i en prostata massage sonde, der gør det nemt for dig selv at styre, hvordan og hvornår du vil massere din prostata.  

 

Læs også vores guide til analsex, de bedste tips til et rimjob, og vores blogpost med de bedste sexstillinger. Vi tilbyder også anal legetøj hos Klub Venus. 

Best Sellers

Bestseller

S-ASSY

399,00 kr
 

2 farver