Diskret levering & Gratis fragt på ordre over 599,-

Etisk porno: De 9 bedste pornosider vi kender

Etisk porno guide

Porno er nemt at finde på nettet. Super nemt. Faktisk er en tredjedel af alt det indhold, der findes online, efter sigende porno. Who would have known!

Websites med pornovideoer findes derude i tusindvis  - nogle af dem gratis, andre skal du betale for at se. Men findes der god porno? Og findes der porno, der er skabt med dig, der er kvinde eller queer, i tankerne?

Ja, det gør der! Og i guiden her forsøger vi at vise dig vejen til et par af de pornosider, hvor du måske vil finde noget, der falder i din smag. Det burde virkelig ikke være så svært at finde pornofilm til dig, der er pige, kvinde eller identificere dig med at være kvinde. Men det kan være tricky! 

Det er nemt at komme til at føle, at du skal se ud som personerne på skærmen, men husk på, at porno ikke afspejler rigtig sex. Det er en redigeret virkelighed, hvor der er lagt makeup, sat lys, og du får kun lov til at se skuespillerne fra de pæneste vinkler.

Det kan føles svært at skulle leve op til det glansbillede vi typisk bliver præsenteret for i pornoens verden. Men det behøver du heldigvis heller ikke!  I vores anbefalinger finder du porno der adskiller sig fra mainstream porno - altså porno der ikke er konstrueret men som afspejler ægte sex mellem ægte mennesker. 

Vi henviser udelukkende til websites med etisk porno. De fleste af dem er betalingssider, da det kun er på den måde, du kan sikre dig, at den porno, du ser, er etisk produceret. Hvilket er mega vigtigt!

Ved at betale for den porno du ser, er du med til at sikre gode arbejdsvilkår for dem der optræder i filmene og at der i fremtiden vil blive lavet endnu mere etisk og realistisk porno, der er med til at give et mere nuanceret billede af seksualitet og give kvinder empowerment.

LÆS OGSÅ: 7 gode råd: Hvorfor kan jeg ikke blive våd?

SER KVINDER PORNO?

Det korte svar: Ja, selvfølgelig gør de det! Pornositet YouPorn har undersøgt sagen, og det viser sig at én ud af fire besøgende på deres website er kvinde. Ifølge samme kilde ser 63 procent af de deltagere, der identificerede sig som kvinde, porno hver uge. Så er du nysgerrig, skal du vide at YOU ARE NOT ALONE!

Lidt over halvdelen af deltagerne i undersøgelsen svarede, at de ikke snakker med deres venner eller veninder om porno, og at næsten lige så mange ville synes, det var pinligt, hvis andre fandt ud af, at de ser porno. Det er noget, de fleste sikkert kan nikke genkendende til - nemlig: pornoskammen. 

Samtidig mente godt halvdelen af de kvindelige deltagere i undersøgelsen, at det er lige så acceptabelt for kvinder at se porno, som for mænd. 

AMEN. Vi kunne ikke være mere enige!

 

HVILKEN TYPE PORNO VIL ANDRE KVINDER GERNE SE?

Hvilken type porno vil de, der identificere sig som kvinde, så helst se? YouPorns undersøgelse viste, at en tredjedel af dem, de havde spurgt, gerne vil se porno med karakterer, de kan spejle sig i. Både hvad gælder køn, vægt, alder og etnicitet. 

Svarene viste også, at de fleste helst ville se pornofilm, hvor kvinden dominerer. Men selv om det kan være interessant at dykke ned i, hvad statistik siger om, hvad andre tænder på, er det vigtigt at huske, at der ikke er noget rigtigt og forkert i forhold til, hvad du selv tænder på. De fleste oplever faktisk at blive langt klogere på, hvad de selv kan lide, ved at gå på opdagelse i forskellige typer af porno! 

 

HVEM LAVER PORNO TIL KVINDER?

Du skal måske lede længe, men der findes flere pornosider derude, der henvender sig til kvinder og andre, der ikke kan genkende sig selv i den klassiske porno, hvor fokus er på mandens nydelse og præstation (also known as the Male Gaze). Femi-porno kalder nogle det. Ligesom der også findes porno, der bliver klassificeret som queer-porno. 

Queer- og feministisk porno har oftere fokus på forskellige seksualiteter, kropstyper og hudfarver og gør op med det heteronormative verdenssyn, der ellers er det dominerende - både i pornoens verden, men også i vores samfund generelt. Derfor er det forfriskende og ikke mindst MEGA vigtigt med porno, der har fokus på en bred repræsentation af mennesker og ligestilling mellem de forskellige køn og deres lyster.

 

PÅ HVILKE PORNOSIDER FINDER JEG PORNO TIL KVINDER OG QUEERS?

Så på hvilke pornosider finder du porno og erotiske film til kvinder? På listen herunder finder du 8 bud på websites, der opfylder det, du leder efter.

 

Vi har forsøgt at samle et så bredt udvalg som muligt - så du forhåbenligt vil finde noget for dig! Det er nemlig vidt forskelligt, hvad vi hver især tænder på. Gå på opdagelse - så finder du forhåbentligt noget, der tænder dig.

 

LÆS OGSÅ: Kan du ikke komme? - Her er 8 råd til bedre orgasmer

LÆS OGSÅ: 7 tips: Sådan bruger du din vibrator 

LÆS OGSÅ: Kvindens underliv: Den komplette guide

  

DE 8 BEDSTE PORNOSIDER 

1. Bedside productions

Bedside productions laver smuk og etisk porno der udforsker forskellige dele af sex, intimitet og erotik. Gennem deres æstetiske film ønsker de at gøre folk nysgerrige på deres egen seksualitet og skabe en nuanceret samtale om porno og dets potentiale. Besøg Bedside productions og væk din nysgerrighed med deres smukke film!

 

2. Porno med ægte mennesker - Make Love Not Porn

Make Love Not Porn er "pro-sex, pro-porn, and pro-knowing the difference”. Her har du en pornoside, hvor du kan se mennesker, der også danner par i den virkelige verden, have rigtig sex. Hvis du tænder på porno med rigtige mennesker, så skal du besøge Makelovenotporn.tv

 

3. Romantisk og blid porno - FrolicMe

Til dig, der leder efter romantisk porno og erotiske film er Frolicme.com et godt bud. FrolicMe er skabt af Anna Richards til dig, der ikke tænder på mainstream porno. Eftersigende er kvaliteten så høj, at flere amerikankse sexterapeuter anbefaler deres klienter at signe up til tjenesten. Sitet er desuden blevet nomineret til prisen Erotic Site of the Year flere gange.  

 

4. Her finder du også vintage porno - JoyBear

Et andet kvindevenligt pornosite er canadiske Joybear. Her finder du især pornovideoer med par, og der er fokus på kvindens tilfredsstillelse. JoyBear samarbejder ofte med den engelske pornoinstruktør og skuespillerinde Liselle Bailey, der har været omtalt som en af den engelske pornos største superstjerner. JoyBear er et betalingssite, men du kan også finde gratis pornovideoer her. Og så har du via pornosiden også adgang til en større samling vintageporno.

 

5. Erotik for kvinder - Sssh.com

Hos Sssh.com finder du både pornovideoer tiltænkt piger, billeder og erotiske noveller. Og som noget særligt finder du også virtual reality porno. Sssh.com er endnu et online porno site, der at grundlagt af en kvinde, nemlig instruktøren Angie Rowntree. Du skal betale for at få adgang til indholdet på denne pornoside - til gengæld garanterer de dig, at alle film er etisk producerede.

 

6. Porno på lyd - Dipsea

Her er en pornoside, der adskiller sig markant fra andre. Dipsea har nemlig fokus på lyd og storytelling. En slags hørespil i pornogenren, hvor du selv skal bruge fantasien og danne dig billederne i hovedet. Dipsea lover, at de altid har bestræber sig på at være inkluderende, at give dig relaterbart indhold og at have et feministisk fokus. Du finder mere end 300 pornohistorier at lytte til på Dipseastories.com .

 7. "O" orgasme radio

Og sidst men ikke mindst vil vi gerne anbefale “O” erotisk radio. “O” er en ny podcast lavet af de to danske kvinder, Emma og Tanja. Modsat pornofilm, der er visuelle - appellerer “O” til, at lytteren kan leve sig helt ind i historierne - og kan danne sine egne billeder. Og for eksempel forestille sig, at det er kæresten, den søde kollega eller en gammel flamme, der medvirker i fantasien. Emma og Tanja har fra starten ønsket at give sex en platform, der er mindre forbudt og pinlig og mere alment accepteret. Du slipper du for kedelige afbrydelser - her kan du bare læne dig tilbage, lukke øjnene og give dig selv hen til fantasien.


8. Porno lavet af piger til piger - Ersties

Hvis man kan kalde online porno for nuttet, så er Ersties.com nok det website, der passer bedst på den beskrivelse. I modsætningen til mange andre pornosider på nettet, så gør Ersties en dyd ud af at adskille sig fra den hankønsfikserede porno og gør deres yderste for at fremstille, hvordan kvindelig nydelse rent faktisk ser ud i den virkelige verden. Alle film og billeder at lavet af kvinder og fremstiller kun virkelige mennesker - ingen pornomodeller eller skuespillere her!


 

Best Sellers

Bestseller